x
Little Dragon : Vanguard Festival, Fat Cat Stage

Little Dragon , Vanguard Festival, Fat Cat Stage

Little Dragon : Vanguard Festival, Fat Cat Stage

Anmeldt af Stine Lykkebo | GAFFA

Selv om man stod i ved Vanguards anden scene i modsatte hjørne af pladsen, var man ikke et sekund i tvivl om, at Little Dragon var gået på. De svenske elektrotoner buldrede fra højtalerne. På scenen stod Yukimi Nagano med sit sorte hår og røde solbriller og vrikkende i sin nederdel, der svingede heftigt fra side til side – naturligvis med et fast greb i sin deforme tamburin, hun kun en enkelt gang lagde fra sig.

De fire svenske elektromusikanter leverede i år deres fjerde album "Nabuma Rubberband", som særligt i første del af sættet fik god spilletid i går.

Et album, GAFFA-anmelder Lukas Lind har foræret fire stjerner med overskriften "Varmt og koldt blandes – men resultatet er ikke lunkent". Serveret live lykkedes denne tryllekunst ikke nær så godt. Scenen var ærlig talt temmelig lunken fra start til slut. En temperatur, der smittede af på publikum. Det var ganske vist ikke det mest taknemmelige tidspunkt på dagen, Little Dragon var tildelt. Deres stormende, staccato-agtige elektropop havde kastet mere af sig, hvis klokken havde slået midnat og ikke atten. Dog gjorde Nagano og co. sig ikke lige frem umage med at få publikum op i gear. Der blev danset og trippet, bevares, men udtrykket var meget internt og introvert.

Nagano har en meget kold attitude, som passer til hendes dunkle loungemusik, og hendes smørrede arrogance, der til tider har en snert af ironi, bør heller ikke pilles af. Skal denne scenestil leve, kræver det til gengæld en overlegen lydkvalitet, og der tabte Little Dragon den i går.

 

Detaljen druknede

Keys, trommer, synths og vokal blev rodet sammen, og de var ikke til at skille ad. Akustikken kunne ikke kapere bassen, og resultatet blev en strøm af snavsede lydbølger uden nuancer. Dragons musik lever i en høj grad af detaljen. Minimalismen i Naganos karismatiske dirrende vokal og de genkendelige elektroniske lyde er det, der skiller Little Dragon fra den brede strøm af elektropop. Et eksempel er, da de spillede hittet og tilelnummeret fra deres forrige album, "Ritual Union". De fantastiske detaljer, der er at fange på pladen blev overrumplet af den altoverdøvende rungende baggrund.

Det lykkedes en del bedre, da turen kom til deres nye "Pretty Girls". Her var introen til en afveksling klar.

Det bliver en mellemfornøjet anmelder, der med skyhøje forventninger havde regnet med en bedre liveperformance. Man fik en smagsprøve på gruppens eksotiske elektrostemning, men også kun en smagsprøve. Jeg var stadig sulten, da de uden nogen større afsked forlod scenen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA