x
Kidd: Fat Cat Stage, Vanguard Festival

Kidd, Fat Cat Stage, Vanguard Festival

Kidd: Fat Cat Stage, Vanguard Festival

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Kidd er muligvis et fænomen. Da jeg mødte ham sidste år backstage til en festival på Bornholm, fablede han løs om sin kommende plade, som ville "revolutionere hiphoppen" eller noget i den stil. Han fremstod som en lysende nede-på-jorden-kunstner, med en stor fremtid. Den oplevelse blev yderligere forstærket, da jeg så hans tidlige optræden på Vanguard.

Jeg noterer mig, at en GAFFA-anmelder endte med at give hans plade "Kiddæssancen" bare en stjerne. Siger og skriver en stjerne! Jeg er ganske uenig. Jeg mindes ikke nogensinde at have givet 1 stjerne, så hellere lægge pladen fra mig og droppe anmeldelsen. Men igen, én stjerne må føles som et ridderslag i jante-DK, så Kidd er sikkert glad. Og jeg uforstående, for kan så lysende et talent vitterligt producere noget, der er nede på det niveau? Selvfølgelig ikke.

Foran et publikum, som "var flere end de fire, jeg havde forventet", som Nicholas Kidd sagde det med grin i stemmen, lavede han en fest. De mundrette rim med mange gode billeder var ikke bange for at tage pis på egoer, som på den kaskade af rim, der slutter pladen og virkelig kom ud over rampen, nemlig "Universets Centrum", hvor Kidd kører satiren ud og konkluderer: Sejr kan slå tørst, mit lys ses stadig, når der er formørket, jeg er vand i et land, der er størknet.

Eller den sjove rundtur, hvor eks-tennisspilleren Fetterlein bliver som et mantra i rim om fortabelse, hvor man bliver "slumsjæl med smag som en jetsetter", eller et andet sted, hvor han snakker om "andre unge, der underholder de kloge, mens jeg er stuck med Beatlesnumre i min telefonbog..." alt sammen drevet frem af en trommeslager, der virkelig tager fra og en gang elektrisk klaver, som er begavet og funky spillet.

Bare glimt i en forestilling, hvor Kidd i min bog får bevist, at han er alt muligt andet end en døgnflue i en flaske. Der er stof og gods, samt et eget boblende overskud, en gang overkørt ironisk satire med et kæmpeglimt i øjet. Ligesom han selvfølgelig gav os kulthittet "Ik lavet penge", og lige så selvfølgelig smider et hint afsted til TopGunn, som her får skudsmålet med på vejen fra sin ven, at "TopGunn ligger og sover". Mens vor ven står og tyller appelsinjuice og giver den som helseprofet for en morgen. Med et grin, der smitter langt ud på pladsen.

Jeg er ikke ekspert i genren, men talent udfoldet er altid en fornøjelse. Som det var det for de mange, der var med i hver en sproglig drejning og havde en fest med Kidd og os andre.

Nicholas Kidd, du har min respekt. Spid os og dem med satiren og grinet, der kommer op, som vi ser os selv. Det er en stor kunst, og du er godt på vej.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA