x
Andreas Tophøj & Rune Barslund: The Danish Immigrant

Andreas Tophøj & Rune Barslund
The Danish Immigrant

Andreas Tophøj & Rune Barslund: The Danish Immigrant

GAFFA

EP / GO' Danish Folk Music
Udgivelse D. 01.08.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Fra den evige sidelinie til et centrum, som ikke findes, har man gennem de sidste par år kunne opleve en fornyet interesse for ikke bare folkmusikken (uden 'e') men i stigende grad også den specifikt skandinaviske folkemusik. Hvorfor, det er tilfældet, skal ikke diskuteres her - for nu er den her altså, folkebølgen, med violin, harmonika, akustiske guitarer, valse og polkaer. Uanset om man kan lide det eller ej. 

Navne som Heimatt og Dreamers Circus har allerede været ude og grave i den hjemlige musikalske muld, og nu får de selskab af det ingenlunde uerfarne makkerpar Barslund og Tophøj, som har indspillet deres debut-ep på Fyn og allerede i 2012 høstede en DMA Folk for titelsangen til nærværende pladeudgivelse. 
 
I en lidt bredere, populærmusikalsk sammenhæng er det vanskeligt at anskue anakronistiske folketoner som dem vi får på The Danish Immigrant, som andet end et autenticitetshungrende hipstersegments seneste modedille. Det forhindrer imidlertid ikke Barslund og Tophøj i faktisk at være seriøse musikere, som rammer en troværdig og tiltider ganske inciterende grundtone her på deres første fælles udspil.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA