x
Nephew : Smukfest, Bøgescenerne

Nephew , Smukfest, Bøgescenerne

Nephew : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

Simon Kvamm introducerer aftenens tredje nummer, "Science Fiction Og Familien", med en bemærkning om musikprogrammet på Bøgescenerne denne onsdag aften. Nephew befinder sig klemt inde i midten, forklarer han, og på den måde har de det lidt ligesom en bøf. Marie Key er toppen af burgerbollen, og 50 Cent er bunden."TV-2 er sådan en lille rejemad, man får serveret først," slutter han af, før Kristian Riis sparker sangen i gang med et godt guitarriff.

I aften spiller fem år en stor rolle. Det er nemlig fem år, siden Nephew sidst stod på Bøgescenerne – og i år er én ud af 10 koncerter, de populære nevøer spiller i år. Og det er hele 10 år siden, at Nephew spillede på Smukfest for første gang. Før ekstranummeret forklarer Kvamm da også, hvor jaloux han har følt sig tidligere år over ikke selv at stå deroppe på scenen og trykke den af. Der er med andre ord en del, der skal indhentes, og det er måske heldigt, for folk er troppet op i stort tal for at få en fest. Og nevøerne har spilleglæden i tjek og er klar til at levere. De spiller et længere sæt, som læner sig kraftigst op ad de to seneste udspil "DanmarkDenmark" og "Hjerterstarter".

Aftenen forinden indtog Nephew campingscenen på KærligHeden og gav efter rygtet en god koncert. Nu da den lille scene er skiftet ud med Smukfests største scene, er der ingen slinger i valsen. Nephew formår i den grad at levere et professionelt og stramt show, hvor sikre hits som "Superliga" og "Igen & Igen &" for alvor gør festen nærværende helt ind i hjertet på publikum.

Marie Key bliver hentet ud til "Gå Med Dig". Hun har lige selv stået på Bøgescenen og leveret en udgave af den, dog uden Nephew, men med Simon Kvamm, og nu får vi den i single-versionen inklusive musikvideoens kys. Det sidder lige i skabet – altså, også musikken, hvor der er plads til lidt impro-humor. Da Key synger sin linje: "Jeg er mere fucked up, end du tror", svarer Kvamm hurtigt "Det ved jeg godt", og et øjeblik ser det ud til, at Key ikke helt ved, hvordan hun skal holde grimassen. Simon Kvamm leder publikum gennem koncerten. Han får dem til at klappe, de hopper i takt, når han be'r dem om det, og han springer sågar selv ned til dem. Flere steder får sangene en elastik, som giver plads til publikumsinteraktion.

Bedst er nok en nøgen version af "Klokken 25", hvor publikum bliver indbudt til at synge omkvædet. Det virker helt efter hensigten, og samtidig giver det skrabede arrangement af sangen – mest klaver og western guitar - en ny dybde.

I "De Satans Hæmninger" nærmer vi os nærmest en prædiken, hvor Kvamm indfølt appellerer til, at vi kaster os ud i livet. Det ville ikke virke helt så overbevisende, hvis ikke resten af nevøerne bag ham har hans ryg, som de har.

I "8-6-6-0", det sidste nummer før ekstranumrene, kommer Peter Sommer ind på scenen og leverer en vokal præstation, der ville have løftet taget over Bøgeskoven, hvis der havde været et sådant. Sådan. 

Det er vel lidt ligesom, når man går ned til den lokale burgerjoint – for at blive i den analogi, Kvamm selv har foreslået. Skal det være en fest for ganen, skal den bøf have saft og kraft, og der må godt være ost og bacon på. Og det havde Nephew i allerhøjeste grad. Tak for festen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA