x
Example: Smukfest, Bøgescenerne

Example, Smukfest, Bøgescenerne

Example: Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

Det var intet mindre end den engelske sangskriver og rapper Elliot John Gleaves, bedre kendt som Example, første festivalkoncert i Danmark. Et faktum, den hyperaktive rapper gjorde publikum opmærksomme på flere gange under sin en time lange koncert på Bøgescenerne. Måske også derfor fremmødet i forhold til for eksempel 50 Cent og Pet Shop Boys var en smule mindre talstærkt til at begynde med. Det fik Example dog hurtigt ændret på, da han allerede fra første nummer satte gang i en dance-fest, der ikke slap sit tag timen igennem.

Med sig havde han et band bestående af trommeslager, bas/computer/synth og guitar/synth, og de leverede et larmende og til tider gennemført elektronisk bagtæppe for Gleaves tekster og ravede således igennem, når krævet. De mange taktskift og rytmiske detaljer vidnede da også om teknisk overskud.

En instrumental intro var startskuddet, det sluttede brat i et break, hvorpå Gleaves sprang direkte ind på scenen, nærmest med ild i øjnene, og råbte med engelsk accent i mikrofonen: "SMUKFEST!", før bandet røg direkte i "We'll Be Coming Back". Festen var i gang.

Gleaves slap ikke publikum én gang undervejs, men opfordrede konstant til at publikum skulle klappe, hoppe eller lave larm. Og de adlød ham. Det eneste sted, hvor det svigtede lidt for den velmenende indpisker, var, når han bad publikum om at synge en del, som for eksempel på tredje nummmer "Watch The Sun Come Up". Publikum virkede ikke så velbevandrede i englænderens diskografi til, at de kunne levere det massive brøl, han eftersøgte.

Hans anstrengelser bar dog frugt, og de hårde pumpende beats, rave-showet understøttet af et effektivt lysshow, lokkede langsomt flere publikummer til.

Greaves har ikke en videre prangende vokal, når det kommer til skønsang. Men han formår at slå over i sine rapstykker fuldstændig flydende, og han leverer sine linjer som maskingeværssalver. Efter sigende skulle han have fotografisk hukommelse, og det kan vel også hjælpe med til at forklare, at han så let og flydende kunne afvikle sine rim.

Sættet var baseret mest på hits, det vil sige singler fra de seneste fire af hans fem album. Vi fik "Won't Go Quietly", "Stay Awake", "One More Day" og afslutningsvis "Changed The Way You Kiss Me". Alt i alt et tilfredsstillende repertoire for en Example-fan.

Den musikalske vision hang måske knap så godt sammen. Example har ændret stil fra sine første album – som stod i festens tegn – og har på sine seneste album forsøgt at sige noget "dybere". Derfor forklarede han også forud for flere sange, at nu skulle publikum være seriøse. Det kammede så alligevel over i fælleshop og tunge beats. Jeg respekterer skam hensigten og finder det prisværdigt, at han ønsker at formidle et dybere budskab. Men spørgsmålet er, om det trængte igennem til et publikum, som vist mest var kommet for at få en fed fest op at køre. Måske man kunne mistænke, at de vigtige pointer druknede i den hurtige rap med engelsk accent?

Publikumskontakten kunne i det hele taget godt blive lidt for meget. Hvor mange gange skal man kommanderes til at gøre dit og dat? Det virkede i længden en smule anstrengt, som om der var bekymring for, at festen ikke ville materialisere sig til dette, det første festivaljob på dansk jord. En time i højt gear, hvor indpiskeren pisker, hopper og danser, ja, det er selvfølgelig imponerende med al den energi, men hvis der skulle være plads til refleksion, kunne det jo være en ide at tage det helt, helt ned.

"Changed The Way You Kissed Me" hev til sidst en klar sejr hjem, og festen blev cementeret. Det var engelsk, det var lige på og uden dikkedarer. Det var en fest. Men nogle gange sidder man også ned og snakker til en fest – frem for at banke løs på dansegulvet uafbrudt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA