x
Bastille : Smukfest, Bøgescenerne

Bastille , Smukfest, Bøgescenerne

Bastille : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Engelske Bastille har haft stor succes i hjemlandet det sidste halvandet år oven på udgivelsen af debutalbummet "Bad Blood", og herhjemme har de også haft en lille håndfuld radiohits med "Pompeii" som det absolut største. Gruppen optrådte på årets Roskilde Festival, hvor de havde den utaknemmelige opgave at spille samtidig med Rolling Stones, og umiddelbart efter Roskilde blev de offentliggjort til Smukfest som et af de sidste tilkomne navne i årets program.

Bastille skulle ikke konkurrere med andre hovednavne i Skanderborg og havde fået en god tid i Smukfest-programmet fredag klokken 21.15. Pladsen var da også fyldt foran Bøgescenerne, uden at folk ligefrem stod på tæerne af hinanden. Gruppen gik på scenen til tonerne af temaet fra "Twin Peaks", som bandet er erklærede fans af, og de har da også fået et hit med en sang opkaldt efter Laura Palmer. Dét nummer fik vi kort inde i koncerten, hvor det vakte stor begejstring.

Mystikken fra David Lynchs univers er dog svær at genfinde i Bastilles musik, og han kunne næppe finde på at bruge dem i en af sine film. Gruppen spiller melodisk og let melankolsk pop-rock, hvor keyboard, bas og trommer udgør en stor del af lydbilledet, mens der til gengæld kun er guitar på udvalgte numre. Bandets ubetingede hovedperson er dog forsanger Dan Smith, som arbejdede hårdt for publikums kunst. Ofte slog han på en gulvtam eller var helt ude på scenekanten og sang intenst med sin vidtfavnende stemme, som kunne nå ganske højt – også i falsetten. Han fik fin opbakning af bassist William Farquarson, og keyboardspiller Kyle Simmons på flot kor.

Visuelt var koncerten præget af tre enorme trekanter – gruppens logo – på bagscenen, som blev brugt til forskellige lysprojektioner. Flot så det ud, og det medvirkede til at intensivere stemningen. Publikum så, lyttede og klappede pænt med uden at snakke påfaldende meget, men ellers virkede det, som om Bastille havde lidt svært ved få alvor at få tændt op i skoven. Måske skyldtes det, at den ellers solidt spillende gruppes sæt indeholdt lovlig mange ballader og midt-tempo-numre til en fredag aften på en festival. Generelt fine sange, som dog nok ikke var lige velkendte hos alle i bøgeskoven.

Mellem sangene var der flere, der nynnede "åh-åh"-koret til "Pompeii", men vi skulle nu igennem meget andet først. Heriblandt "No Angels", gruppens særegne, men fine sammensmeltning af TLC's "No Scrubs" og The xx' "Angels", hvor guitaren til en afveksling spillede en central rolle. Midt i sættet fik et andet hit, "Things We Lost in the Fire" igen gang i fællessangen, men ellers skulle vi hen til sættets tredjesidste nummer, "Flaws", før der for alvor kom gang i folkemængden, da Dan Smith hoppede ned til de forreste publikummer. Det fortsatte i "Of the Night", gruppens mashup af to 90'er-hits, Snap!s "Rhythm is a Dancer" og Coronas "Rhythm of the Night", hvor Dan Smith uden problemer kunne få folkemængden til at sætte sig på hug og hoppe op og ned. Men at et 90'er-eurodance-mashup tager flere kegler end ens egne sange bør give anledning til bekymring hos ethvert orkester, der vil tages alvorligt.

Til allersidst kom den så, "Pompeii", så folk endelig kunne få chance for at synge med af fuld hals. Det gjorde de så, og endelig kom festen helt op i femte gear. Tilbage stod man med indtrykket af et velspillende, velmenende og på mange måder talentfuldt band, som dog kun delvis fik hul igennem til publikum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA