x
Deadmau5 : Smukfest, Bøgescenerne

Deadmau5 , Smukfest, Bøgescenerne

Deadmau5 : Smukfest, Bøgescenerne

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Internationale top-dj's har været en central del af programmet på Smukfest de senere år, og efter David Guetta i 2012, Avicii i 2013 og Skrillex i fredags (og den fremadstormende franskmand Madeon tidligere på aftenen) var det blevet til tid canadiske Joel Thomas Zimmerman alias Deadmau5, der gik på scenen klokken 01.30 natten til søndag. Deadmau5 har det sidste halve årti fået stor succes med sine dj-sæt, hvor han fremfører primært egen musik iført sit karakteristiske musehoved med lys i øjnene, og pladsen foran Bøgescenerne var da også pænt fyldt trods det fremskredne tidspunkt.

Hvor Skrillex dagen før præsenterede et noget monotont, hårdtpumpet, stadion-dubstep-orienteret sæt, var Deadmau5 anderledes alsidig. Han lagde helt stille ud med den afdæmpede "Gula", der kørte i flere minutter med smukt klaver og helt uden beats, inden de pumpende electrohouserytmer gik i gang, og det knæklys-bevæbnede folk kastede sig ud i dans. Samtidig kunne man konstatere, at Deadmau5' visuelle setup var vildere end Skrillex'.

Hans høje dj-pult lignede nærmest en overskåret kube sat på skrå med tilskårne, savtakkede kanter og udgjorde en storskærm, og på hver side af ham stod to mindre storskærme, der hver især fremstod som tre mindre kuber sat på skrå. Og så var der en fjerde storskærm på bagscenen, der viste noget andet end de tre mindre storskærme, og hvis indhold gik igen på storskærmene rundt om begge Bøgescener. En større arkitektonisk bedrift, som udgjorde smukke rammer omkring Deadmau5' dj-sæt, og oven på det hele tronede manden med musehovedet. Se endelig galleriet ovenfor for at få syn for sagn.

Indholdet på de to typer storskærme var primært meget flotte, farvestrålende animationer af djævle, højhuse, skove, fabrikker, Formel 1-biler, gopler og meget mere. Det må have krævet et enormt forarbejde at skabe og trak den kunstneriske kvalitet af Deadmau5' show kraftigt op.

Og musikken? Ja, som sagt var den ganske alsidig, og vi fik både pumpende house, dubstep af den mere maskinelle slags, momenter, der nærmede sig trance, afdæmpede, næsten beatløse passager og en del samplede og elektronisk efterbehandlede vokaler undervejs, der sørgede for melodisk indhold. Det var svært at se, hvor meget Deadmau5 selv arbejdede bag pulten, og hvor meget der var programmeret på forhånd, men i hvert fald var mange af numrene så identiske med originalversionerne, at min telefons Shazam-app uden problemer kunne genkende mange af dem, selvom de, som det sig hør og bør, var mikset sammen til en helhed.

Sætlisten bestod af blandt andre Carlo Lentinis "Go Down", Morgan Pages "The Longest Road" i et Deadmau5-dub-mix og Deadmau5' egne "Avaritia (Mix Show Edit"), "My Pet Coelacanth", "Moar Ghosts n' Stuff", "Ghosts n' Stuff", "Acedia", "The Veldt" i et Tommy Trash Remix og "Strobe" i først et beatløst DJ KB-remix, dernæst originaludgaven. Indrømmet, det havde jeg ikke alt sammen kunnet spotte uden den moderne teknologis hjælp.

Lige lovlig live var musikken altså ikke, men det her var jo et dj-sæt, hvor den slags betyder mindre, bare der er noget at se på og danse til, og Deadmau5 havde trods alt kreeret en stor del af den musik, der blev spillet. Med tilpas stor musikalsk variation og et imponerende visuelt show blev Deadmau5' optræden dermed til den fest, mange havde håbet på. Til sidst tog Deadmau5 masken af og takkede for et godt show. Han tilføjede, at han kun talte til publikum, når han selv syntes, det var gået godt. Måske er det noget, han siger hver aften, men publikum var i hvert fald glade og kvitterede ved at nynne The White Stripes' efterhånden allestedsnærværende "Seven Nation Army". Det må tages som en kompliment.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA