x
Janelle Monáe: Falconer Salen, København

Janelle Monáe, Falconer Salen, København

Janelle Monáe: Falconer Salen, København

Anmeldt af Sohail Hassan | GAFFA

Se en fotoserie med Janelle Monaé, der crowdsurfer ud over publikum i Falconer

Den eksplosivt funky robot Janelle Monáe gæstede igen planeten jorden og lagde den næsten udsolgte Falkoner Salen ned. Med sig havde hun et stærkt band bestående af keys, trommer, percussion, bas, guitar, to på horn, to på kor og to videnskabsmænd, der prøvede at få styr på den lille løsslupne android. Hele ensemblet var i deres trademark sort og hvid-påklædning og miss Monáe med sorte seler og butterfly og håret kendetegnende sat op til ballade.

Med kun to studie-album bag sig var der lagt op til en forholdsvis kort, men (ifølge hendes ry) intens koncert. Publikum fik forventningerne indfriet fra start. Bandet og Monáe lagde hårdt ud. Trods det begrænsede repetoire var der hits nok at tage af.

Desværre var lyden i Falkoner Salen skinger og forfærdelig som sædvanlig og scenen for lav til, at man ordentlig kunne se, hvad der foregik deroppe. Det er efterhånden mange koncertoplevelser i den sal med store navne, som er blevet spoleret. Det tydede ikke godt for den lille højtalervogn Monáe. Hun og bandet gav den fuld gas, og akustikken gjorde det til en øre-skærende oplevelse, kun opvejet af Monáe karismatiske energi og udstråling samt det eminent tighte band.

Fra start af lagde man mærke til den glathårede lead-guitarist Kellindo Parker, der udgjorde en stor del af lydbilledet. Derudover var hendes horn-sektion imponerende velspillende. Sammen fik de leveret en fuldstændig musik-oplevelse, der lød næsten identisk med studie-indspilningerne. Der var ikke noget video-lir eller anden fancy scene-teknik, blot et velspillende band, lysshow og så en Monáe i topform. Derfor ekstra synd, at lyden var så elendig, og at det var svært at se, hvad der foregik på scenen.

Hits som "Dance Apocalyptic", "Q.U.E.E.N." og "Electric Lady" blev fyret af, afsluttende med aftenens første cover "I Got You (I Feel Good)" af James Brown til stor begejstring for publikum. Der var ikke den store interaktivitet med publikum i denne første halvleg af koncerten. Det blev der dog i den grad rådet bod på i anden halvleg.

Efter en kort pause, hvor Monáe velfortjent fik lov at smide den sort/hvide læderjakke, kom en af aftenens få ballader, "Prime Time", hvor man for alvor kunne få lov at opleve, hvor godt hun egentlig synger. Derefter fortsatte festen med "Cold War" og det superfunky nummer "Tightrope". Sammenligningen med JB er oplagt, og på et tidspunkt fik Monáe da også lagt et sjal over sig og blev slæbt ud fra scenen. Sammenligningen med det andet store forbillede Prince er også spot on. For eksempel lyder "Prime Time" meget som en moderne version af "Purple Rain". Publikum var nu varmet rigtigt godt op og med på noderne, da koncerten pludselig sluttede.

Koncerten sluttede præcis efter en time, men eftersom lyset i salen ikke blev tændt, kom der selvfølgelig ekstra-numre. Det næste nummer på programmet var netop et cover af Princes "Let's Go Crazy". Begge covers var rigtigt fine og med fuld respekt for originalerne. Især sidstnævnte ramte i tråd med det danske, Prince-glade publikum.

Det næste nummer var en syret megalang version af det festlige swing-nummer "Come Alive (The War Of The Roses)", hvor der både blev tid til at få publikum helt ned at sidde på gulvet og en præsentation af bandet dygtige medlemmer. Dette var faktisk koncertens højdepunkt, og Miss Monáe havde publikum i sin hule hånd. Hun fik lige vist sine ret blærede danse-evner, og søreme om den lille modige Monáe ikke pludselig tog en crowdsurfing-svømmetur henover et mindre talstærkt, men super begejstret publikum, som dog bar hende flot ud og ind igen. Den havde vi ikke lige set komme.

Så var det slut for anden gang, men lysende tændtes stadig ikke, og om ikke vi fik lov at få et ekstra ekstra-nummer? Det blev det lidt kedelige, men passende gå hjem-nummer "What An Experience". Så det endte alligevel med at blive til lidt over halvanden times koncert og en fuldt ud tilfredsstillende oplevelse trods den dårlige akustik og lave scene.

Se en fotoserie med Janelle Monaé, der crowdsurfer ud over publikum i Falconer

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA