x
Elvis Presley: Elvis: That's the Way It Is (Deluxe Edition)

Elvis Presley
Elvis: That's the Way It Is (Deluxe Edition)

Elvis Presley: Elvis: That's the Way It Is (Deluxe Edition)

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 15.08.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Som Nick Cave engang påpegede over for mig, var Elvis Presleys format som sanger og performer nærmest proportionelt voksende med hans fysiske og menneskelige forfald, og sandt er det da også, at kongen tindrede så klart som nogensinde på sit sidste studiealbum Moody Blue.

Syv år forinden - i 1970 - fik fanskaren filmen Elvis: That's the Way It Is med ledsagende album - i sig selv ganske glimrende med pragtpræstationer som Mary in the Morning, You've Lost That Lovin' Feelin' og Paul Simons Bridge Over Troubled Water
 
Og nu løftet til noget endnu større, idet Sony/Legacy genudgiver pladen med en overflod af eminent ekstramateriale; fra illuminerende Nashville-outtakes og singleversioner til hele disc 2, som er helliget en stærk koncertoptagelse fra august '70.
 
Her er alle klassikerne inkluderet, men bortset fra det er det i ganske høj grad en Elvis langt fra de tidlige udgivelsers tekstuelle teenageunivers, vi møder: En patosfuld performer tæt på toppen af sin formåen. Og når kongen synger røven ud af bukserne - så bliver det som bekendt ikke meget større.
 
Elvis: That's the Way It Is (Deluxe Edition) udkommer også i en tidobbelt udgave med otte cd'er og to dvd'er. Her er blandt andet seks hele koncerter inkluderet.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA