x
Common: Nobody's Smiling

Common
Nobody's Smiling

Common: Nobody's Smiling

GAFFA

Album / Def Jam
Udgivelse D. 22.07.2014
Anmeldt af
Maria Therese Seefeldt Stæhr

Det er en nedslående omgang, Common og producer No I.D. byder på med dette album. Nobody's Smiling er et personligt album, og gennem ti skæringer lukker rapperen lytteren ind i sin verden gennem historier, der kommer fra noget, som mest af alt minder om en trist og mørk by, Chicago, Ill. Og det er her, det nedslående kommer ind, for langt størsteparten af både musik og tekst er alt andet end festlig. Det er ulmende og mørkt – og virker mest af alt hudløst ærligt.

Der er dog ikke noget håbløst, anklagende eller aggressivt over det. Tværtimod. Det virker reflekteret og eftertænksomt. Her og der er der tilmed glimt af håb, og Common rapper, så man lytter. Det er tydeligt at høre, at det er vigtigt for ham at fortælle sin historie – og hans fortællinger skaber billeder. Det samme gør sig gældende hos hans gæster, der alle leverer stærke performances. Det er ikke alle 10 tracks på albummet, der når samme høje niveau, men som samlet album er det interessant og absolut værd at lytte til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA