x
Blonde Redhead: Barragán

Blonde Redhead
Barragán

Blonde Redhead: Barragán

GAFFA

Album / Asawa Kuru
Udgivelse D. 03.09.2014
Anmeldt af
Finn P. Madsen

Det er et årti siden, at trioen Blonde Redhead var både overbevisende og musikalsk nyskabende på Misery Is A Butterfly. Deres heliumlette blanding af shoegazer og artrock var både berusende og bjergtagende. Det var ikke uden grund, at bandet med brødrene Amedeo og Simone Pace og den japanske sangskriver Kazu Makino havde taget navn efter Arto Lindseys DNA. Siden har niveauet og overraskelserne været stærkt dalende, og Baragán er desværre ingen undtagelse. Bandet har atter allieret sig med produceren Drew Brown, der har inspireret til brugen af vintage analog-synthesizere på godt og ondt.

Lady M med Makinos fnuglette vokal og den cirklende Dripping er kølig designerpop med et repeterende beat, som aldrig slår helt hul igennem. Endnu mere køligt bliver det på Cat On A Tin Roof, hvor vokal og jamguitar lirer om et umuligt boogieriff, mens de retningsløse ballader The One I Love og No More Honey får tomgangen til at indfinde sig for alvor. De sjælesøgende Defeatist Anthem (Harry and I) og Penultimo har momenter af skønhed, men ikke nok til at rette op på et helt album. Baragán er som formålsløs vandring ud i den store intethed, hvor både tempo og drama er mere end fraværende i det musikalske manuskript.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA