x
Bleachers: Strange Desire

Bleachers
Strange Desire

Bleachers: Strange Desire

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 22.08.2014
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

I bandet Fun varetages vokalen af Nate Ruess, men guitarist Jack Antonoff har faktisk tidligere også været frontmand i bands. Det springer han ud i igen i bandet Bleachers, der slægter Fun ganske meget på.

Det er altså store omkvæd og tempo, der driver albummet frem. Singleforløberen Rollercoaster er et glimrende eksempel, hvor der er maksimal power og linjer, man synger med på efter en enkelt gennemlytning. I Wanna Get Better er med sit skarpe synth og råbekor, sammen med surf-popballaden Wake Me, et par af albummets trumfkort.

Grimes gæster på den noget ferskt kedelige Take Me Away, og Yoko Onos speak på den voldsomt vokalfiltrede I'm Ready to Move On virker decideret pinligt påklistret. Gæster alene for navnenes skyld.

Antonoff synger pænt uden på nogen måde at været et unikt talent, og siden musikken over en kam er skåret efter samme, Fun-lignende skabelon, er det svært at argumentere for, hvorfor sideprojektet skal foretrækkes. Men som lettilgængelig poprock er det ganske fint og solidt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA