x

Plat∞n
Cosmic

Plat∞n : Cosmic

GAFFA

Demo-cd / https://soundcloud.com/plat-n/sets/plat-n-cosmic
Udgivelse D. 02.09.2014
Anmeldt af
Hansen

Der er noget fedt over at et band, der ofrer sine sange for at nå et æstetisk mål. Jeg er sikker på, at der ligger gode sange et sted i bunden af demoen her, men de forsvinder i røg, svampe, effekter og et sugende fravær. Det er her, hvor psych og shoegazer mødes, men lige skal ryge en pibe, før der handles. Det er en grower, og duoen kommer langt ind uden rigtigt at prøve på det. Til gengæld er alt det, der er godt ved dem, også det, der gør det svært at sælge.

Det er rodet, druggy og uden særlig mange holdepunkter. Til gengæld holder bandet en stemning gennem hele demoen og gør det nemt at falde ind i lyduniverset, hvis man er fan i forvejen. De gør intet for at åbne for nye lyttere, og det fungerer på en demo, men lige nu ikke rigtigt for dem, som band. Og det er måske, fordi de står lidt imellem nogle stole og ikke ved, om de skal vægte melodierne, narkoen eller stemningen. Det bliver lidt uklart, hvad de vil, og selvom jeg godt kan lide det, er det tydeligt, at der ikke er mange fikspunkter for lytteren.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA