x
Deer Tick : Tønder Festival, Telt 2

Deer Tick , Tønder Festival, Telt 2

Deer Tick : Tønder Festival, Telt 2

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

Amerikanske Deer Ticks optræden på Tønder er udtryk for festivalens nye stil, og bandet optrådte her også tilbage i 2012. På papiret virker de også som et oplagt valg for et mere alternativt udtryk for den amerikanske folkemusik-tradition. Det gjorde de i hvert fald for to år siden. I mellemtiden er bandets udtryk dog gået noget mere i retning af regulær rock 'n' roll, og selvom Tønder for længst har proklameret, at der skal blæse nye vinde over festivalen, så er det et yderst beskedent publikum, der oplever Deer Tick tæt på midnat fredag aften.

Det er bandets anden koncert på årets festival, og til bandets eller festivalens forsvar skal det siges, at det var en betydeligt større flok, der fandt vej til Telt 1 torsdag aften, dog stadig uden at nogen ville påstå, at teltet ligefrem var fyldt der. Fredag aften kunne det være blevet til lidt af en fest, men desværre formår bandet aldrig at komme rigtigt ud over scenen. Derfor lokkes der ikke ligefrem flere lyttere ind i teltet, og koncerten bliver således for de få kendere.

Deer Ticks udtryk anno 2014 virker rent ud sagt for langt væk fra Tønders profil, nytænkt eller ej, til at det rigtigt giver mening, at de skal på plakaten. Deer Tick spiller i et lydniveau, der ikke matches andre steder på pladsen. Ikke at der i sig selv er noget i vejen med det, men koncerten igennem står man, som tidligere nævnt, med følelsen af, at bandet virker noget malplaceret. Bedst virker det, når de hiver lidt ældre ting frem, fra for eksempel albummet "Black Dirt Sessions", som er noget mere folket end deres nyeste udspil "Negativity" fra sidste år. Et udspil, som i sig selv er et fint album. Der er bare ikke meget af den country-feel, som bandet tidligere besad tilbage på albummet, der nærmere dyrker en naivistisk rockstil anno 1950'erne.

At bandet ligger et stykke væk fra det gængse i Tønder vises måske bedst, da de næsten kaster sig ud i et cover af Nirvanas "Heart-Shaped Box"; den har vist aldrig været spillet på Tønder før. I stedet bliver det dog til en version af Neil Youngs "Don't Cry No Tears" - lidt mere i stil med "reglementet".

Til afslutning fyrer Deer Tick op for "La Bamba" (mexicansk folkesang, mest kendt med Richie Valens i 1958), faktisk velvalgt og godt spillet, men det understreger nok alligevel, at Deer Tick er noget fejlplacerede på Tønder Festival.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA