x

Scamp
The Deadcalm

Scamp: The Deadcalm

GAFFA

Album / Scarlet Records
Udgivelse D. 13.06.2014
Anmeldt af
Keld Rud

Seks år er lang tid at bruge på at lave et album. Især når man er et lovende østjysk metalband, der kun har et album i rygsækken. Scamp har sikkert deres gode grunde til den lange pause. Men med den udgivelsesfrekvens er der ikke plads til svipsere. Det er The Deadcalm heldigvis ikke. To ting falder mig ind, når jeg hører The Deadcalm. Det er tydeligt, at Scamp er vokset kunstnerisk siden 2008. De er blevet bedre sangskrivere, der med stor sikkerhed manøvrerer deres riff og hooklinjer i stilling.

Samtidig har de udviklet deres stil. Der er blevet mere plads til at de enkelte ideer kan få albuerum og komme til fuld udfoldelse. Den anden er, at produktionen bestemt ikke gør musikken en tjeneste. Tue Madsens ellers så sikre hånd synes at have svigtet denne gang. Lyden er underlig tynd, og det er svært at pege på et instrument, der ikke kunne have været præsenteret en væsentlig bedre i lydbilledet. Havde lydsiden været bedre, og havde Scamp luget ud i materialet – der er et par enkelte svage numre – ville den femte stjerne være i hus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA