x
Nelson Can og Lovespeed: Posten, Odense

Nelson Can og Lovespeed, Posten, Odense

Nelson Can og Lovespeed: Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Lovespeed ***

Det hele begyndte en smule dårligt for pop-rock-kvintetten bygget af medlemmer med en fortid i relativt succesfulde danske bands som Stoffer og Maskinen, Darling Don't Dance, Among Relatives og Song to the Siren. Der var for meget guf på stortrommen, og vokalen gik ikke ordentligt igennem. Sådan var det både på singlen "Cracks" og på "Knives". Det var dog ikke noget, der skulle stoppe forsanger Jeffrey Hesselund, så han skruede op for charmen og pegede insisterende til lyden af sange fra debutalbummet Comet Colored City, der blev udgivet tidligere i år.

"Vi har ikke så meget på hjernen, men vi har en masse på hjerte", blev der meddelt til publikum inden tredje sang, "Black Dirt Gold", der gjorde det soleklart for enhver, at én ting skulle definere koncertens udfordring, nemlig Hesselunds overhæse vokal. Der er ingen tvivl om, at det københavnske band har frembragt en god håndfuld fornuftige pop-rock-melodier, hvortil den, på albummet, kendetegnende vokal skaber et samlet udtryk, som gruppen sagtens kan være bekendt på den ellers overbefolkede danske musikscene. På omkvædet til "Black Dirt Gold" var den normalt hæse rockvokal blevet forvandlet til et pubertært og skingert skrål.

Bandet spillede ellers ganske godt på numre som "Hummingbirds" og den afsluttende lead-single "What It Is", og ved førstnævnte kunne man næsten bilde sig ind, at forsangeren havde fået styr på stemmen igen. Fokus på stemmen blev dog hurtigt skiftet ud med et fokus på publikum og showet frem for koncerten. Et af de nævneværdige øjeblikke under koncerten blev den energiske "Back And Forth" i en barberet live-udgave. Sangen fremstod således mere som Dropkick Murphys end de røvballe-countrystrygere, man ellers hører på albummet.

Noget tydede på, at forsangeren bevægede sig i mellem nervøsitet og stor selvsikkerhed, mens han stod på scenen, og som resultat gik han fra at stirre mod væggen til at stille sig halvt ud over scenekanten og til sidst hoppe ud til den lille gruppe af publikummer. Det var gode og effektive forsøg på at sælge en haltende koncert til et krævende publikum. Hvis bare det havde været noget før i den knap en time lange koncert.

 

Nelson Can *****

Hvis ikke opsætningen på scenen var så simpel som den var, havde det været svært at sidestile de to bands. Nelson Can kunne nemlig alt det, Lovespeed burde kunne, og de tre piger, friske fra et ultranyligt album-releaseparty, gav en koncert af dimensioner. Lovespeed virkede pludselig som den tilgiveligt lette opvarmning eller forret til den tunge hovedret, der har substans og saft og kraft.

Lige fra starten af "Attack" til slutningen af "Are You High" afveg de stærke mørke vokaler hverken fra bassist Signe SigneSigne eller forsanger Selina Gin. De var ustoppelige alle tre – sidste kvinde er trommeslager Maria Juntunen – og vi kunne bare lægge os tilbage og tage imod resultatet af eget pladeselskab og kompromisløs musikskabelse i bedste live-form.

Alt var godt med undtagelse af enkelte uenigheder mellem trommeslager og bassist, og så kunne en koncert af denne kaliber nemt have varet længere. Det var til sider som at overvære fordanskede udgaver af Shocking Blue og Jefferson Airplane med så mærkbare vokaler, dog læner Nelson Can sig langt mere op ad noget utålmodigt, uartigt og feststemt.

En sjov kontrast mellem de to 2014-debutanter er, at de hver især gør sig ganske fint enten live eller på album, og her bør det afslutningsvis siges, at man skal endelig finde Nelson Can derude et sted på spillestederne, for her er et band, der kan levere noget, man ikke kan få gennem høretelefonerne.

Lovespeed og Nelson Can fortsætter på fælles turné. Find billetter via GAFFA Live   

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA