x

Exit Fields
Exit Fields

Exit Fields: Exit Fields

GAFFA

Demo-cd / http://open.spotify.com/album/4hZsmmjcBX09H3of2Y9HMx
Udgivelse D. 03.10.2014
Anmeldt af
Hansen

Et lille hint om at skrive pressemeddelelser (ud over at læse korrektur): Få nogle andre til at sætte ord på, hvad man spiller og lyt eventuelt til, hvad de siger. Den skrivelse er din chance for at pejle lytteren – i dette tilfælde anmelderen – ind på, hvad du kunne tænke dig, at hun hørte i det. Og Exit Fields spiller IKKE ambient, elektronisk eller beskidte guitarer. Deres musik er en storladen og oppustet guitarpop, med alt for meget overflade i forhold til indhold.

Det vil sikkert kunne glide ubemærket ind på mange radioers sendeflader eller i en tv-serie, men det er svært at høre, hvad der skulle få nogen til at vælge at sætte det på. De kommer pligtskyldigt rundt om de obligatoriske stiløvelser på de fem sange, uden rigtigt at brænde igennem på noget tidspunkt. Kompetent og rungende tomt. En undtagelse er sangen The Fall, der har lidt mere sangskrivning at byde på. Men samlet virker det som en kalkuleret og utroværdig guitarpop, der går efter stjernerne, men ender med at stå alene i mørket med cocktail ned ad maven.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA