x
Gavin DeGraw: Posten, Odense

Gavin DeGraw, Posten, Odense

Gavin DeGraw: Posten, Odense

Anmeldt af Jens Dræby | GAFFA

Man kan sige meget om USA og de kunstnere og musikere, der kommer derfra, men der bliver ikke sparet. Med Gavin DeGraws koncert på Posten i Odense fik den for fulde gardiner fra start med svingende lamper, storslået intro, heftige powerchords, show for showets skyld og en selvsikker åbner i form af "Leading Man", der tilfældigvis lukker DeGraws seneste album, Make A Move.

Der var ingen tid at spilde med Gavin DeGraw og band bestående af den klassiske konstellation med keyboard, bas, trommer og guitar. De hastede derfor hurtigt videre til et af hittene. Her indfandt sig en nærmest kriminelt god timing med hovedpersonens flygel og de velkendte toner fra "Chariot", der fik rummet til at eksplodere for en stund. Koncerten var hermed sparket i gang, og med "Sweeter" fra albummet af samme navn fik koncerten også sit første højdepunkt.

Gavin DeGraw var fast besluttet på at skabe plads til sine mindre kendte numre, altså dem der ikke fandt vej til radioerne og hitlisterne, og det lykkedes ham, men på nogen bekostning af de sange, publikum var der for at synge med på. Seks sange fra Make A Move figurerede på aftenens sætliste, og det var til koncertens fordel, fordi sange som "Best I Ever Had" og "Everything Will Change", med deres tempo- og atmosfæreskift skaber en nødvendig variation mellem sange, der groft sagt kan karakteriseres som ganske uprovokerende voksenpop.

 

"Have a good time"

Aftenens hovedperson havde flair for at være en sand entertainer, og han rockede således scenen frem og tilbage med svingende hofter, rytmisk gestik og rigeligt med håndhornshåndtegn. Showet blev undervejs også krydret med vittige bemærkninger samt en semi-sentimental fortælling fra Gavin DeGraws ungdom om at flytte til New York City for at "make it there". Sentimentaliteten blev fulgt helt til dørs med et ambient keyboard og et cover af U2's "Where The Streets Have No Name", der i øvrigt fik en aldeles elegant overgang til "Everything Will Change".

"If you don't have a good time, please lie on the internet", lød det vittigt fra en mand, der muligvis savnede succes og lovprisende omtale som dengang for fem albummer siden i 2003, hvor sangen fra "One Three Hill" var toppen og velmenende mænd bag store pianoer skulle være moderne og modne rockstjerner. På denne aften var publikum vidne til en Gavin DeGraw, der holdt stærkt ved lyden fra de tidlige 00'ere, men stadig fik lytterne og publikum med på det sikre og afprøvede.

Ud over U2-coveret fik Gavin også lige plads til at fremføre Hall & Oates' "Rich Girl", som desværre blev en forglemmelig omgang. "Everything Will Change" og "Where the Streets Have No Name" havde trods alt temposkift og nogle kitschede, men effektivt episke "Chariots of Fire"- trommer med rumklang.

Apropos trommer var bandet i sin helhed en entusiastisk affære, og de lod til være særdeles ivrige efter at spille, særligt når Gavin DeGraw ikke selv ville indrømme, at hans største og bedst kendte sange kommer fra tidligere udgivelser. Et tydeligt eksempel var med "I Don't Want to Be" lige før ekstranumrene. Her kunne bandet lege vaskeægte rockband, mens hovedpersonen tog den lidt på rutinen og således negligerede en god samling høje forventninger.      

 

Opvarmning: Joey DeGraw *****

Hvis man lytter til storebror Joey DeGraws musik, er det nemt at forvente en koncert i samme dur som popstjerne-lillebroren. Med to akustiske guitarer og en loop-pedal fik Joey, godt hjulpet på vej af Tim Boucher på andenstemme, varmet publikum op. Hvis man ser bort fra en lyd, der skulle justeres, fejl på pedalen og for meget snak og for lidt musik, var Joey DeGraw den bedste opvarmning, Gavin DeGraw kunne have haft. Faktisk giver det mere mening at bruge Postens egen betegnelse "support", for det er netop, hvad Joey har været for sin bror, en støtte, både i karrieren og nu her på en tour, der bringer dem rundt til tre byer i Danmark. Interessant var det, at numrene var præget mere af Nashville, Tennessee end Gavins New York City.      


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA