x
George Harrison: The Apple Years 1968-75, box, 7 cd + dvd

George Harrison
The Apple Years 1968-75, box, 7 cd + dvd

George Harrison: The Apple Years 1968-75, box, 7 cd + dvd

GAFFA

Box / Appll
Udgivelse D. 28.09.2014
Anmeldt af
Henrik Friis

Uden penge nok på lommen til at investere i en tre-dobbelt lp-boks lige med det samme sad jeg som 13-årig igen og igen ved en af Hovedbibliotekets lyttepulte på Kultorvet i København og indlevede mig i All Things Must Pass – overrasket over at George Harrisons musikalske overskud var SÅ stort oven på the Fab Fours endeligt trods de enkelstående perler, han fik klemt ind hos dem. Men her: Isn't It A Pity, My Sweet Lord, What Is Life, Beware of Darkness, Wah-Wah osv., osv. Wow. Overskudsagtigt, alsidigt. Og et superhold af musikere. Det mest helstøbte solo-album fra ex-beatlerne i det hele taget og bortset fra John Lennons rystende primalskrig med Plastic Ono Band også det væsentligste.

Harrison skreg ikke. Han var afklaret og tilfreds med at komme ud af spændetrøjen via personlige og spirituelle sange i Phil Spectors store indpakning, laaaangt fra Beatles-lyden. Og gav i det hele taget en inkarneret, men desillusioneret Beatles-fan tro på, at opløsningen måske alligevel ikke var helt katastrofal...

44 år efter overbeviser albummet stadig som hjørnestenen i Harrisons solo-karriere. Også i denne fine boks-opsamling af hans seks udgivelser på Apple Records frem til 1975. Bortset fra ATMP og efterfølgeren Living In The Material World er ingen af udspillene blevet remasteret for alvor. Men med sønnen Dhani Harrison som en af drivkræfterne lukkes hullet nu op til den senere del af ex-beatlens karriere, som som blev samlet i Dark Horse-boksen for ti år siden (men som slet ikke havde samme varme og fortælleglæde som denne nye The Apple Years).

Afsæt i Beatles-tiden
Boksen tager afsæt i Beatles-tiden: George Harrison var den første af de fire, der udsendte musik i eget navn. Allerførst soundtracket i 1968 til den længst glemte film Wonderwall om mennesker i datidens Swinging London. En kuriøs sag. For nok er der Harrison-numre med stumfilmslignende pop, og lidt groovet rock med Eric Clapton & andre i små bidder, men Harrisons hovedbudskab var den klassiske indiske musik. Egne numre indspillet med prof-ensemble i Mumbai, og til denne genudgivelse desuden med en alternativ (instrumental)udgave af Harrisons Beatles-sang Inner Light blandt bonus-numrene. Igen bliver man mindet om, at Harrison var en af hovedårsagerne til, at den indiske musik fik så stort tag i det vestlige publikum, og trods det fragmentariske præg er albummet spøjst lytteværdig den dag i dag.

Det samme kan knap siges om Electronic Sounds to lange numre med solo-Moog-syntheziser. Uanset at Chemical Brothers' Tim Rowland lovpriser '69-albummets first-mover status, virker indspilningerne stadig mere som afsøgning af nye klange og muligheder på det (dengang kæmpestore) elektroniske instrument end udviklende kompositioner. Siden blev Moog'en brugt afmålt på bl.a. Abbey Road-lp'en Men typisk for tiden og Beatles dengang blev lydforsøget udsendt på Apples kortlivede eksperimental-label Zapple.

Bedre end hukommelsen
Til gengæld har boksen fået mig til at se lidt blidere på Living In The Material World - udsendt i '73 tre år efter ATMP og med Bangladesh-koncerten (ikke inkluderet her) som mellemstation. For undertegnede teenager i 70'erne var det lidt for offervilligt religiøst, mørkt og (selv)højtidligt, og kunne heller ikke helt matche forgængerens sublime sangniveau (og store produktion). Men der var jo stærke sager undervejs: krasse kommentarer til Beatles-retssagerne, glæde ved at leve i nuet, kamplyst mod klodens ødelæggere, og til sidst smukke kærlighedssange. Ærligt, take-me-or-leave–me-agtigt og med den medrivende Bangladesh-single som ekstra bonus i forhold til den første remasterudgave i 2006. Det ér endnu bedre end min hukommelse ville.

Nedtur
Modsat fortryder jeg stadig mit automat-køb fra dengang af Dark Horse ved genhøret: Et stort trin ned ad stigen kvalitetsmæssigt, flad produktion, Krishna-repeat og med en hovedperson hvis stemme hang i laser (pga. vild overanstrengelse som boksen forklarer, red.). At de indspilninger skulle være udskudt, understreger bonus-nummeret, en tidlig demo-udgave af Dark Horse, hvor stemmen stadig var intakt og feelingen medrivende. Men ud over den, er der kun den skæve kommentar til, at Clapton løb med hans kone, Patti – coveren af Bye Bye Love - og den soul'ede Bangla Desh-støtte Far East Man, der for alvor interesserer. Ud over det vanligt fine guitar-spil forstås.

Extra Texture var tænkt som et hurtigt plaster på såret. Det religiøse er nedtonet, der er en anderledes ambition over udspillet, og projektet lykkes delvist via den fine pop til Ronnie Spector, You, en voksende soul-inspiration bl.a. med Smokey Robinson-hyldest i Oh Baby. Og This Guitar (Can't Keep From Crying) - lillebroderen til hans klassiker fra Beatles-tiden While My Guitar Gently Weeps - peger i den rigtige retning. Men ganske sigende er den sang faktisk bedre i den medfølgende bonus-version: en Harrison-demo fra 1992 med Eurythmics Dave Stewart, som Ringo Starr og sønnen Dhani siden har lagt spor oven i til Stewarts Platinum Weird-projekt. Helt genrejse Harrisons renommé kunne Extra Texture ikke - heller ikke i dag - selv om de ærlige og angrede tekster til hans nye livsledsager Olivia om et stjerneliv i ekstremerne (i øvrigt samtidig med John Lennons berygtede Lost Weekend) er bemærkelsesværdige.

Konklusionen er: Musikken lyver ikke. Det vár en periode med gigantiske opture og store kriser. Der er musik her, som ikke kalder på mange genspilninger. Men sammen med det elegante, distinkte guitarspil var ærligheden, humanismen og en oprigtig fornemmelse uden forstillelse den egentlige røde tråd gennem hele Harrisons Apple-tid (og senere). Ud over at fremstå som et fint tidsbillede er det netop det, boksen viser via musikken, den medfølgende dvd - og med de gode fortællinger album for album inklusive søde minder fra hans nærmeste. I de bedste stunder er man er helt tæt på. Ligesom dengang på Kultorvet.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA