x
Diverse kunstnere: Aarhus Psych Festival, Radar

Diverse kunstnere, Aarhus Psych Festival, Radar

Diverse kunstnere: Aarhus Psych Festival, Radar

Anmeldt af Julie Hugsted | GAFFA

Aarhus Psych Fest er en todages festival arrangeret af frivillige kræfter i den aarhusianske undergrund i samarbejde med spillestedet Radar. Her er en et lille udvalg af aftenens højdepunkter på dag to. 

Arrangørerne har sørget for et fornemt program, der byder på både lokale, nationale og internationale navne, der leverer afarter af psych i genrens videste forstand. 

Dagens program begyndte klokken 17 med en psykedelisk rockdokumentar om aftenens hovednavn, Spindrift. Herefter stod den på koncert med det støvede surfband Tales of Murder and Dust efterfulgt af den meget interessante solist Dør nr. 13. 

Aftenens tredie band var det meget psykedeliske Morgan Square. Dette musikalske trip blev fulgt op af den yderst ekspressive og voldsomme duo The Road Back to Yahowa, som igen blev afløst af et genreskift, nemlig de trippede hippier fra Elevatorfører. 

Efter en meget glad oplevelse stod den på skramlet garagesurf med tyske Sick Hyenas, der blev efterfulgt af det psykedeliske folkrockband Moon Mountain

Efter hele syv vellykkede koncerter var forventningerne til aftenens hovednavn Spindrift høje – ikke mindst fordi aftenen på andendagen af Aarhus Psych Fest var begyndt med fremvisning af den psykedeliske rockdokumentar om bandet. Koncerten var den sidste i en lang række koncerter i løbet af Spindrifts Europaturne, der startede på Loppen den 1. september og har budt på koncerter hver aften.

Morgan Square ****

I spidsen for Morgan Square står den karismatiske og meget trippede – måske trippende – forsanger Lasse Krog Andersen, der har en kraftigt og spændende vokal, som understøttes af velfungerende instrumentalside. 

Bandet lader til på en gang både at tage 1960'erne psykedeliske budskaber meget alvorligt og samtidigt gå ind i musikken med en art humor, et glimt i øjet og stor glæde ved musikken. 

Musikken er på sin side både meget søgende og meget catchy, eller dragende, om man vil. Der er godt med rumklang på guitarerne, effekter på vokalerne og et velfungerende lydunivers, hvor instrumenterne fungerer godt med hinanden og med vokalsiden. 

Det er forfriskende, at bandet på en gang er meget sammenspillet og samtidigt dynamisk, at det lader til, at der er en musikalsk plan for koncerten, imens der også bliver spillet numre af mindre færdig og mere eksperimenterende art. Det hænder ellers ofte, at bands ikke kommer ud af øvelokalet, før de er sikre på alt, og det kan gå ud over dynamikken og i nogle tilfælde evnen til at improvisere og udvikle sig musikalsk. 

Det meget unge band har helt klart muligheder for en strålende musikalsk fremtid, og det bliver spændende at høre, om de har mere i sprøjten og fortsætter den eksperimenterende og samtidigt meget lyttervenlige vej, de lige for tiden betræder på livescenerne. 

Alt i alt en fed psykedelisk rockoplevelse.

Sick Hyenas ****

Sick Hyenas går på scenen iklædt deres vilde dragter, der er indkøbt på en ferierejse til Mozambique. Trioen skaber fra første anslag en lækker surf-lyd, der bygges op af to guitarer, trommer, percussion og vokaler. Det, som kan virke som en mangel på bas, er tværtimod lige tilpas meget guitar i dette univers. 

Det lader dog til, at der skal gå et par numre, før det rutinerede for alvor får indtaget det rå lokale og definitivt får vundet publikum over på bandets side. Der er lagt op til gogo-dans, frække rytmer, lækre guitarriffs og gode tider. Som der bliver sagt fra scenekanten: "Feel free to dance – feel free to shake". Det virker, for der er en art umiddelbarhed over bandets performance og spillestil. 

Bandmedlemmerne danser også selv sammen på scenen, imens de spiller på deres trommer, tamburiner og guitarer. De trippede kostumer og bandets dans understøtter til fulde bandets lydunivers. 

Forsangerens ungdommelige og samtidigt kraftfulde vokal med naturlig distortion understøtter det garagerockede lydbillede, som bandet skaber, imens korfladerne og duetterne i løbet af koncerten biderager med et ekstra klassisk surfet twist, som sender tankerne i retning af 1960'erne, strand og vand.

Sick Hyenas er et ungt, men rutineret band, der har skabt deres egen lyd, hvor alle sættets numre matcher og supplerer hinanden. Bandet er perfekt sammenspillet og samtidig tilpas dynamiske. Her er dømt god pedalføring, fede opbygninger af numrene og helt klart et band, der vil indtage mange scener fremover.

Spindrift *****

Allerede fra det første første nummer bliver det gjort klart, at der er dømt westernstemning, dynamik, klichéer, surf og høj intensitet de næste 45 minutter.

Trommeslageren og guitaristerne er iklædt cowboyhatte - og forsangeren har sågar en sort jakke med påsyet og sølvglimtende sol og stjerner, imens bassisten med sit lange sorte hår repræsenterer indianerne.

Det er som om, lydbilledet er bygget af idéer og drømme om det mytiske vilde vesten, filmenes, bøgernes og fantasiens vilde vest. Man står tilbage med en følelse af, at det ene nummer lægger op til det andet, og at dette er det overdrevne soundtrack til en hybridfilm, der mixer Sergio Leones spaghettiwestern med Tarantinos kærlighed til action og klichéer. 

Særligt bemærkelsesværdig er nok forsangeren Kirpatrick Thomas' vokal, der strækker sig fra det meget lyse og nærmest ambiente til dyb og fyldig sang. Musikken spænder fremdeles fra det cocky over det smukke, det dansende og rockende til det surfede og støvede.

Musikken leveres præcist, pompøst og præsenterer et fuldendt auditivt univers, hvor alle instrumenter og vokaler har sin helt bestemte plads i samspil med hinanden.

Da musikken ikke længere spiller, springer guitarist Thomas Beller ind i trommesættet, der vælter og får et par skrammer, imens Thomas smider sin guitar årgang 1964 i gulvet. Den tager også skade, men hvor der spilles, der spildes. En pissefed koncert i myternes land. So long, cowboys.

Festivalen som helhed

Aarhus Psych Fest var alt i alt en positiv oplevelse, ikke kun med henblik på det flotte musikprogram, men også på publikumsiden, hvor der herskede en god stemning, og de forskellige bands udviste stor opbakning til hinandens koncerter og musikalske udtryk. 

Skiftet imellem Radars store scene og ad hoc-scenen Lunar Suite fungerede rigtigt godt, da grupperne havde tid til uforstyrrede lydprøver, imens bandet før dem spillede i det andet lokale. Det var også en fin markering af, hvilke bands arrangørerne mente var større end andre. Denne fordeling kan man dog diskutere, men det bliver ikke i denne omgang. Det eneste, man kunne udsætte noget på – og det var til gengæld en alvorlig smutter – var, at publikum overværede Spindrifts lydprøve med dertilhørende tekniske problemer og en lidt flad introduktion til aftenens hovednavn, der dog kom godt efter det. Det bør ikke ske med et band af det format og med den placering i programmet. 

Det bliver spændende at se, om minifestivalen har bidt sig fast i Aarhus og vil vende tilbage i 2015, spændende at se, hvordan arrangementet udvikler sig, og om der fortsat vil dukke nye spændende psych-navne op i den danske undergrund. Det kan man kun håbe.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA