x
Mike Andersen: Home

Mike Andersen
Home

Mike Andersen: Home

GAFFA

Album / Nordic Music Society
Udgivelse D. 06.10.2014
Anmeldt af
Ivan Rod

Bluesguitaristen og –vokalisten, Mike Andersen, har hele fem gange været nomineret til en Danish Music Award. Med andre ord: Han er en, der musisk har formået at kombinere kvalitet med umiddelbar tilgængelighed. Dét (gen)hører man, når man lytter til hans nye fuldlængdealbum, Home, der – som titlen antyder – er optaget i hans eget hjem. Albummet er uforfalsket swingende blues af en særlig intim og varm karakter – musik præget af en åbenlys spilleglæde og en klædelig, teknisk nonchalance. Især fungerer mere stilfærdige ballader som Raindrop in a Drought, Hometown Blues og Do I Know You? De numre bringer kernen i budskabet frem uden at musikkens simplicitet underminerer oplevelsen. Mike Andersen og hans kammesjukker synes således at have fundet den gyldne middelvej, hvor det helt enkle og blå nuanceres og udføres med så tilpas et mål af ægthed og originalitet, at man kun kan glædes. Det musiske udtryk er ganske rigtigt, som Mike Andersens promoter, noterer i den pressemeddelelse, der følger CD-udgivelsen, af "verdensklasse" – forstået på den måde, at udtrykket er internationalt!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA