x
First Aid Kit og Jo Rose: VoxHall, Aarhus

First Aid Kit og Jo Rose, VoxHall, Aarhus

First Aid Kit og Jo Rose: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det bliver bare ved med at gå den rigtige vej for den svenske duo First Aid Kit alias søstrene Klara og Johanna Söderberg. Da de sidst spillede i Danmark i november 2012, kunne de melde Store Vega udsolgt, mens VoxHall kun var halvfyldt. Denne gang kunne også VoxHall tændte den røde lampe – dog først på selve koncertdagen – efterfulgt af en udsolgt DR Koncertsalen med en kapacitet på størrelse med Store Vega. Siden sidst de var her, har de modtaget den prestigefyldte Nordic Music Prize på 20.000 euro for 2012-albummet "The Lion's Roar", har udgivet endnu et anmelderrost og internationalt velsælgende album, "Stay Gold" og spillet hos David Letterman – for tredje gang.

Dette blot for at nævne nogle af gruppens succeser – oven i ældre fjer i hatten som en studiesession og turné med Jack White, optrædener foran Paul Simon og en dybt rørt Patti Smith og efterhånden længerevarende samarbejder med Bright Eyes-medlemmerne Mike Mogis og Conor Oberst, som søstrene både har turneret og indspillet med.

Hvad er det da, de kan, de to søstre Klara og Johanna, som trods en alder på kun henholdsvis 21 og 23, snart 24 år allerede har udgivet en ep og tre album? Ja, hvis man skulle have glemt det, blev man hurtigt mindet om det, da duoen indtog scenen bevæbnet med henholdsvis akustisk guitar og keyboard og deres lille band bestående af trommeslageren Niclas Lindström og den forholdsvis nytilkomne orkesterudvidelse Melvin Duffy på pedal-steel, mandolin og guitar: De kan synge i smukke vokalharmonier og skrive folk- og countryinspirerede sange – langt bedre end gennemsnittet på musikscenen. Og så er de fremragende livekunstnere.

Bandet lagde ud med det valsende titelnummer fra deres forrige album, "The Lion's Roar". Lidt overraskende, idet de jo har et nyt, fire måneder gammelt album ude, men genkendelsens glæde var stor blandt publikum, der kvitterede med en varm velkomst. Så fik vi det, vi ikke mindst var kommet for: Stemmerne. Klara på varm, fyldig, nuanceret og let vemodig lead-vokal, akkompagneret af nænsomt fingerspil på den akustiske guitar og så Johanna, der betjente keyboardet og hyppigt faldt ind med sin fornemme backingvokal, hvor hun lagde sig tæt op ad Klaras stemme i harmonier, der, hvor klichépræget det end måtte lyde, er oplagt at betegne som ren englelyd. Det er simpelthen en fryd at høre de to kvinder synge.

Med et så harmonisk udtryk er der på papiret en fare for, at musikken bliver for pæn og kedelig, men det er ingenlunde tilfældet hos First Aid Kit. Det er deres sange nemlig alt for velskrevne til. De har en gennemgående melankolsk tone i både tekst, melodi og harmonik, men masser af kant og dynamik, ikke mindst i liveudgaverne, hvor trommerne var mere massive, og hvor Melvin Duffy ofte trådte i karakter med både længselsfuldt og aggressivt spil på pedal-steel-guitaren og hyppigt kastede sig ud i en heftig solo. Eksempelvis i sættets andet nummer, det nye albums "Master Pretender", hvor Johanna Söderberg også kom i fokus som lead-vokalist i udvalgte passager. Det gjorde hun en håndfuld gange under koncerten, og også hun har en smuk røst alene, om end marginalt mindre sprudlende end Klaras. De to søstre har tydeligvis fundet frem til den helt rette arbejdsfordeling.

Telefon fra Jack White

Koncerten fortsatte med fokus på numre fra First Aid Kits to seneste album udført med stor professionalisme og med et flot forgyldt bagtæppe, tilsat underholdende kommentarer mellem numrene. Kvinderne jokede meget med, om de skulle tale svensk eller engelsk til publikum, hvilket medførte en del tosprogede beskeder, så absolut alle kunne være med, og vi fik også at høre lidt om, hvordan de har indspillet deres to sidste album langt ude på landet hos Mike Mogis i Omaha, Nebraska. Og så var der også indlagt et mindre sæt med bizarre ostejokes – de fungerede dog kun på engelsk.

Midtvejs i sættet forlod søstrene deres mikrofoner, gik helt frem på scenekanten og gav os "Ghost Town" fra debutalbummet "The Black and the Blue" helt alene med kun akustisk guitar – og vellydende fællessang fra det begejstrede publikum. Et letkøbt crowdpleaser-trick, men det afslører altid, om musikaliteten og sangskrivningen holder, og det gjorde den i den grad her. Også selvom First Aid Kit gjorde nøjagtigt det samme, sidste gang de var i Danmark.

Vi skulle også høre historien om, hvordan Jack White ringede til de dybt overraskede søstre en dag, de var i hans hjemby Nashville og ville høre, om de ikke lige ville over i hans studie og indspille noget. Det ville de godt. Det blev også til en turné med ham, og som tak fremførte First Aid Kit hans ballade "Love Interruption" på VoxHall i en fin fortolkning med lidt mere power end originaludgaven. Forbindelsen mellem First Aid Kit og Jack White er tydelig – de er begge dybt inspirerede af den amerikanske country- og folk-musik, om end White ofte er mere rocket og blueset i sit udtryk.

Smukke lamper blinkede på bagtæppet under det nye albums hit "My Silver Lining", inden sættet efter lidt over en time lukkede med "Wolf", hvor musikerne forlod scenen én ad gangen. Det lå tydeligt i luften, at de ville komme tilbage, og det blev da også til tre ekstranumre, hvor især de to sidste skabte næsten ekstatiske tilstande i salen. Det herlige up-tempo countrynummer "King of the World" med fællessang og -klap og den bittersøde kærlighedssang "Emmylou", hvor søstrene på elegant vis fik namedroppet deres åbenlyse forbilleder Emmylou Harris, Gram Parsons og Johnny og June Cash, og hvor salen atter sang med – til sidst igen med søstrene fremme på scenekanten uden mikrofon. Stærkt.

Koncerten var en gennemmusikalsk aften i de amerikanske musiktraditioners ånd tilsat en umiskendelig nordisk, melankolsk tone påvirket af den svenske visetradition. Man kan kun imponeres over, hvor langt de to søstre er kommet på få år, og det skal blive spændende at se, om de kan holde det tårnhøje niveau. Jeg håber og tror det.

Opvarmning: Jo Rose ****

Inden First Aid Kit fik vi en halv times opvarmning med Manchester-singer-songwriteren Jo Rose, som netop har selvudgivet sit debutalbum "Spurs", som First Aid Kit i øvrigt medvirker på. Jo Rose optrådte solo med akustisk guitar, og han viste sig som en solid sanger, guitarist og sangskriver med en eftertænksom tone og en ret lys og let nasal stemme, som gav visse associationer til et navn som Ryan Adams. Ikke et ligefrem nytænkede udtryk, men både vokal, sangskrivning og guitarspil (primært akkordspil, men også lidt finger-ditto) var så gedigent og nuanceret, at Jo Rose ikke havde problemer med at fange publikums opmærksomhed, hvilket ellers kan være et problem for mindre kendte supportnavne. Publikum klappede da også pænt mellem numrene og grinede ad Jo Roses selvironiske anekdoter om at være en stadig ret ukendt musiker, der forsøger at komme frem i verden. Det skal han nok komme.

First Aid Kit og Jo Rose spiller i DR Koncerthuset 11. oktober. Koncerten er udsolgt.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA