x
Mikael Simpson: Posten, Odense (turnéstart)

Mikael Simpson, Posten, Odense (turnéstart)

Mikael Simpson: Posten, Odense (turnéstart)

Anmeldt af Simon Nikolaj Haldbo | GAFFA

"Her kommer en chance/Og du skal da med/en invitation til et ganske særligt sted/Griber det om sig/Får du besked"

Man befinder sig et ganske særligt sted i selskab med Mikael Simpsons musik. Et sted midt mellem ørerne, hvor man får tid til at tænke og drømme. Det var ikke, fordi det ligefrem "greb om sig" denne aften på Posten i Odense, men det var helt sikkert en god aften. Dette er derfor en invitation til at tilbringe en aften med Simpson og hans lille elektriske band.

Helt fra starten følte man sig velkommen og i godt humør i selskab med Mikael Simpson, der med småflabede kommentarer konstant hyggede om sit publikum. Sidste gang Simpson gæstede Posten, var det i selskab med Sølvstorm som rocket backingband. Sølvstorm var denne gang skiftet ud med en anderledes elektronisk konstellation bestående af Steen Rock og Asger Baden, som begge havde taget alverdens elektronik med. Simpson selv sørgede for guitar og lidt distorted mundharpe, mens Henrik Vibskov havde medbragt sine trommer.

Modern Talking

Det var tydeligt, at vi rent musikalsk var tilbage ved den mere dystre og dubbede elektroniske lyd, som man kender den fra pladen Stille og uroligt fra 2006. Numre af nyere dato havde således også fået en tur gennem "maskinen" og kom nu ud i mere knasende og bastunge udgaver. Lad det staa fra pladen Noget laant, noget blaat var her ifølge Simpsons selv blevet parret med Modern Talking, uden at der af den grund ligefrem var gået "80'er" i den. Andre sange havde fået lidt af den bas, som Faithless havde så stor succes med i 90'erne. "Den var på tilbud", jokede Simpson. Muligvis som et hint til Steen Rocks fortid i Nobody Beats the Beats, havde Jeg kan se det, at du ved det fået tilført et forsigtigt skud hiphop-vitaminer. Det fungerede rigtig godt.

Mod midten blev det dog efterhånden mere sumpet. Det blev sværere at samle sig om den meget dystre og langsomme dub. Den nye fortolkning af Morgenlys endte her i en version, som det føltes "en kende besværligt at hilse på". Måske var det humøret, men dub-lyden lød lidt slidt. Dette blev særligt tydeligt på Jeg sidder fast, som også tekstmæssigt kørte lidt i samme rille.

Oplevelser har sjældent en pointe

"Oplevelser har sjældent en pointe", som Simpson selv formulerede det i Put mig. Omvendt var en væsentlig pointe, at folk generelt virkede til at have nogle rigtige gode oplevelser, både med musikken, entertaineren og de kolde fadøl. Selvom regulær dans er et sjældent syn på Posten, blev der dog vugget og svajet en del, hvilket helt klart er et godt tegn. Simpsons mange små bemærkninger og anekdoter fik da generelt også humøret op mellem numrene.

Du drømmer om et andet sted blev en af mine personlige favoritter denne aften, måske netop fordi den luftigere guitarlyd her fik lov at træde frem, hvilket gav rum til at drømme og lade sig forføre af stemningen og Simpsons fantasiske stemme. På den elektroniske front var det især det afsluttende "jam", der gjorde indtryk. Her blev tempoet sat helt op, alt imens Simpson elegant smøg sig mellem brudstykker af flere forskellige sange og endog rappede. Det klædte både bandet og Mikael Simpson med lidt mere rå energi og lidt mere hengivenhed til musikken.

Koncertens største svaghed lå i kontrasterne. Den joviale og småfjollede Mikael Simpson på den ene side over for hans egen tungsindige og drømmende lyrik på den anden. En lidt rastløs Mikael Simpson, der søgte at udvikle og forny sine numre over for en elekronisk lyd, som på den anden side ikke rigtig var et udtryk for egentlig fornyelse.

Se flere Simpson-turnédatoer og find billetter via GAFFA Live


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA