x
Duane Stephenson: Dangerously Roots - The Journey From August Town

Duane Stephenson
Dangerously Roots - The Journey From August Town

Duane Stephenson: Dangerously Roots - The Journey From August Town

GAFFA

Album / Greensleeves Records
Udgivelse D. 13.10.2014
Anmeldt af
Henrik Bæk

Delvist produceret af Clive Hunt, Dean Fraser, Donovan Germain, Cristopher Birch og newcomer Philip 'Winta' James vender den jamaicanske reggaesanger Duane Stephenson tilbage med hans første album siden det anmelderroste Black Gold fra 2010. Duane debuterede i 2007 med albummet August Town, der samtidig blev synonym med sangeren med den bløde stemme, der er født og opvokset i den fattige bydel August Town. Dangerously Roots – Journey From August Town viser, at de dybtfølte tekster, oprigtig vokal, indsigtsfulde kommentarer og dybt rodfæstet åndelighed, der gjorde roots-reggae til en global kraft, til fulde lever videre i det 21. århundrede.

Albummet handler om at være dybt forankret i rødderne, hvilket musikalsk afspejles i det musikalske fundament bygget op omkring en solid tromme og bas, boblende reggae orgel, levende instrumentering af riddims som blandt andet The Wailers gjorde. Albumet rummer mange fine skæringer, men min absolutte favorit er Duanes forolkning af Bunny Wailers uimodståelige Cool Runnings reggaehymne fra 1981, hvor teksten handler om at bringe reggae rødderne tilbage i musikken.

Dangerously Roots indeholder gæsteoptrædener fra Tarrus Riley, I-Octane, Lutan Fyah og dubpoet/adiovært Mutabaruka. Sidstnævnte får det sidste ord, hvor han spørger lytteren: 'So What Do You Say? You can hear how the music set up, so you just haffi play the music, authentically and melodically. We love it:'


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA