x

Spoil
Let It All Burn

Spoil: Let It All Burn

GAFFA

Demo-cd / https://www.facebook.com/spoildk?fref=ts
Udgivelse D. 03.11.2014
Anmeldt af
Hansen

Solid rock af den slags, man har hørt masser af gange før, men altid kan bruge mere af. Med lige dele hardrock, stoner og røvballe ligger vægten på drivet og attituden, og der har Spoil en sikker fremdrift i kraft af en rytmesektion, der holder sig til det helt grundlæggende og to guitarer, der løfter det op til vokalen. Sangeren grunger en anelse mere, end jeg foretrækker, men han formår at få den halvhårde guitar til at glide mere ind i en rockkontekst og ikke så metal-præget, som den måske ellers ville virke.

Jeg synes, at bandet virker mest overbevisende på et nummer som Smoke And Embers, hvor de tager den lidt i tempo og tyngde, de andre instrumenter får lidt mere spillerum og guitaren toner og klimprer mere, end den riffer. Et nummer, der ikke i samme grad mest lyder som en hyldest til den samlede hardrock-tradition, med derimod som et regulært nyt bud på en rocksangskrivning. Samlet lyder det her som et band uden stjernenykker, men derimod en sammenspillet rocking soul.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA