x
The 1975: Store Vega, København

The 1975, Store Vega, København

The 1975: Store Vega, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

Først hed de Me and You vs. Them, så Drive Like I Do, Så The Big Sleep, Så The Slowdown og nu The 1975. Første gang jeg satte de fire Manchesterdrenges selvbetitlede debutalbum på, blev jeg helt forvirret. M83 parrer sig med Fall Out Boy med en snert af vokalen fra The Kooks? Er det her helt forfærdelig teenage-emo eller helt i orden elektrorock? Det var derfor med blandede følelser og forventninger, jeg besøgte et udsolgt Store Vega onsdag aften for at opleve The 1975.

Pigehvin og rødvinsbrandert

Flankeret af lummer sengekantssaxofon kommer Matt, Ross, Adam og George på scenen til et soundtrack bestående af omtrent 1550 skrigende teenagepiger med dertilhørende lysende iPhones. Forsanger Matt Healy kører gentagne gange hånden gennem de tilpas viltre krøller, mens hans halvt nedknappede hvide skjorte viser en tatovering på brystet, og hans relativt løse håndled holder skødesløst på en flaske rødvin. Rock'n'roll. Eller.

Instrumenter håndteres tight og fint fra alle fire bandmedlemmers side, og Healys vokal er, ja, ditto. Men min nysgerrighed er stadig ikke blevet stillet efter de første mange numre, heriblandt "The City" fra debutalbummet. Den der sax bliver ved med at lege tagfat med elementer fra både rock, pop og electronica, og jeg er officielt forvirret. Nuvel, det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Når Healy rap-synger er der også en snert af The Scipts Danny O'Donoghue at spore, hvilket blot øger min genre-forvirring.

Koncert 2.0

Snak og lysende iPhones til koncert er snart et jævnt gennemkneppet emne. MEN. Teenagefest med The 1975 er åbenbart lig med iPhone-fest. Den lyshårede pige, der står foran mig på gulvet, ser nærmest kun koncerten gennem sin telefon, og et hurtigt kig rundt i salen viser den samme tendens. Healy opdager dog denne trend og opfordrer før aftenens niende nummer (med en smøg i kæften, den heldige satan) at "I wanna see your faces, not your fucking iPhones".

I omkring to minutter hersker der nærmest ro i Store Vega, hvor lightere pludselig kommer til syne. Jeg ved ikke, om det bare er mig, men det er lige før, stemningen bliver akavet, fordi publikum pludselig kun skal forholde sig til band og hinanden, og ikke ser aftenen gennem en skærm. Tankevækkende alligevel. Harmonien brydes dog efter få minutter, da Healy pludselig beder alle om tænde for lyset i respektive smartphones. Som fede ildfluer danser telefoner i takt til musikken, og jo, det er da meget hyggeligt. Men jeg foretrækker nu lighterne.

Glade pigehjerter

Det er en fin nok koncert, The 1975 præsterer onsdag aften i København. Og publikum er ellevilde, som fans nu altid er. Højdepunkterne er uden tvivl de hits, bandet er kendt for i forvejen. "Chocolate" og ekstranummeret "Sex" er hitsingler, der kendetegner bandets homogene rock/pop/emo/whatever-udtryk fint. Personligt var højdepunktet den nærmest FKA Twigs-inspirerede "Falling For You". Og heldigvis er den der allerhelvedes Fall Out Boy-lyd, som jeg hørte på pladen ikke at spotte, når bandet er live.

Forsanger Matt Healy er klart manden, der trækker det hele hjem. Det er ham, pigerne skriger efter, og ham, der uden tvivl har den største fest på scenen med sin selviscenesatte Morrison-wannabe-optræden, der er helt vildt over the top, men virker på publikum. Det er ikke den værste musik, de unge kan høre, men der er sgu ikke megen sjæl eller nerve i det, The 1975 præsterer. Men jeg er sikker på, at det gør noget godt for dansefødder og pigehjerter verden over, og bandet får garantrisse fisse ad libitum. Så alt er godt. Middelkarakter herfra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA