x
Primus: Primus & the Chocolate Factory with the Fungi Ensemble

Primus
Primus & the Chocolate Factory with the Fungi Ensemble

Primus: Primus & the Chocolate Factory with the Fungi Ensemble

GAFFA

Album / ATO Records
Udgivelse D. 20.10.2014
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Primus' tilbagekomst på deres ottende album, Primus & the Chocolate Factory with the Fungi Ensemble, er en genfortolkning af filmsoundtracket til den originale Willy Wonka & the Choclate Factory fra 1971 og skulle efter sigende være noget af et kærlighedsprojekt for Les Claypool, der i interviews har fortalt om sin barndomsbesættelse af filmen.

Og hvilket band kunne da også være bedre til at kaste sig ud i det skøre Willy Wonka-univers end Primus. Tim "Herb" Alexander er tilbage i trommestolen, og hans utrolige evner på trommer er utvivlsomt medvirkende til, at der bliver holdt sammen på galskaben.

Lydbilledet er det af et komplekst, gakket soundtrack, og flere steder fristes man til at kalde udfoldelserne fusionsjazz – sære lyde og skæve taktarter. Det er ikke altid umiddelbart easy listening, men gentagne lyt giver afkast.

Les Claypool folder sig helt ud, og resultatet er en gedigen hyldest til hans barndoms besættelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA