x
Esben Kronborg: Fatter Eskil, Aarhus

Esben Kronborg, Fatter Eskil, Aarhus

Esben Kronborg: Fatter Eskil, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

På en onsdag aften i allerbedste sendetid er det altså mere end svært at hive det aarhusianske publikum op af sofaen og ud på spillestederne. Også selvom det er gratis. Esben Kronborg og hans tre bandkammersjukker havde ellers kridtet scenen op til en herlig omgang musikalske øretæver. Den horsensianske hovedperson har efterhånden udgivet musik i nogle år og debuterede i mandags med sin første langspiller, "Trumpets", og sangene fra denne udmærkede skive fik os fremmødte heldigvis rig lejlighed til at hilse på i levende live.

Som han stod der midt på scenen på det legendariske spillested, med cowboyjakke, højt hår og jeans, der så mere nye end forvaskede ud, lignede han mere en poppedreng end en reel rock'n'roller, klar til at tage fanger. Han lignede faktisk sin musik, for på den ene side blev det til tider lidt for pænt, mens der andre gange blev gjort antræk til lidt silkeblød onsdags-rock. Men når først Kronborgs elektriske guitar kom i spil, var det ikke til andet end lidt hyggelig backingspade. Høvdingen på strengelegen var derimod manden til forsangerens højre side, Søren Schack, som trods en dårlig arm (på grund af en våd bytur) leverede den ene levende solo efter den anden, og han var, sammen med Esben Kronborg, klart de bærende kræfter på scenen, mens Mick Pedersen og Mathias Rindom på henholdsvis bas og trommer ikke gjorde det store væsen af sig.

Swinging baby

Kaptajn Kronborg var det meste af de 60 minutter bevæbnet med sin akustiske guitar og holdt sig til rollen som retlinet rytmeguitarist. Seancen startede lidt nede i tempo med "Someone Else" (tak til Onkel Lou for riffet), og allerede her markerede førnævnte Schack sig med fin underlægning. Ikke mindst viste Esben Kronborg sin evigt sympatiske fremtoning med mere eller mindre sjove kommentarer, men det var tydeligt, at det fremmødte folk kunne lide det, de hørte. Ikke kun når frontmanden fortalte mellem sangene, men sandelig også, når han pressede sine stemmebånd til det yderste.

"Questioning My Love" ruskede tidligt i sættet lidt op i det forfinede udtryk, og med Kronborg på mundharpe blev det en af koncertens fineste stunder. De fire herrer på scenen havde ingen lydmand, så de skulle selv stå for justeringen undervejs, og det gik nogenlunde. Til tider blev lydbilledet desværre mudret til, og det var svært at høre, hvad Esben Kronborg sang, men det gik. Der er ingen tvivl om, at han altså kan et eller andet, den gode Kronborg. Ofte swingede det fortrinligt, og det var tydeligt at mærke, at de optrædende virkelig nød at give os en fin oplevelse.

Koncerten mindede et eller andet sted om en munter sejltur til Christiansø med en heftig søgang, hvor vi i flere af sangene besøgte flere forskellige stilarter og hjørner. Det var en sand fornøjelse at lægge øre til nedbarberede "Honey" med et stænk af blues, og ligeledes afdæmpede "What Tomorrow Brings" var også et af de mindeværdige øjeblikke. Her trådte Esben Kronborg væk fra mikrofonen og helt ud på scenekanten i den sidste del, og gjorde musikken større og rummet endnu mindre, så det ramte lige der, hvor det skulle.

Eneste virkelige forbier var aftenens eneste dansksprogede indslag med arbejdstitlen "Den Om Hun Og Ham". En kærlighedssag med alt for meget hjerte og smerte, som ikke engang kunne reddes af endnu en af de utallige sololer signeret Søren Schack, men aftenens afslutning med "4th of July" og "Everything And That (Revisited)" beviste endnu engang, at ikke alle, men flere af Esben Kronborgs sange indeholder store kvaliteter.

Man kan kun håbe, at folket får øjnene op for Esben Kronborg, for med "Trumpets" er han uden tvivl kommet for at blive. Om det så skal være som pop-eller rockidol, må tiden vise. Jeg hælder mest til det første.

 

Esben Kronborg kan følges på Facebook

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA