Sanne Salomonsen: Hjem

Sanne Salomonsen
Hjem

Sanne Salomonsen: Hjem

GAFFA

CD / Mermaid Records
Udgivelse D. 27.10.2014
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Sanne Salomonsen er indbegrebet af den blonde danske popstemme, fordi hun om nogen kan fremstå som sårbarhedens stemme.

Det er også disse kvaliteter, som Sanne Salomonsen ihærdigt jager på en række neddæmpede genindspilninger fra hendes lange karriere. Det gør hun modigt ved ikke at gå udelukkende efter de sikre hits, men vitterlig give prøver på et bredt udsnit af bagkataloget. Men det holder hårdt for mange af sangene på Hjem, der ikke helt har kvaliteten til at overleve tidens tand.

Det er på mange måder den unge Sanne, der står tilbage efter de mange år. Hun er helt tro mod den stærke Sneakerssang Efter Festen, hvor magien og ikke mindst sangen er intakt. Det er den til gengæld ikke i en af hendes mest elskede sange Det Er Ikke Det Du Siger, der fremstår i en blodfattig udgave.

Hjem hører vi en stemme, der knejser sig flot, og hvor alderens rust er klædelig, men de nye fortolkninger tilføjer intet yderligere til sangene. Det handler om at nyde sårbarhedens stemme, som den kommer til udtryk i Der Hvor Du Er.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA