x

Junkyard Drive
Junkyard Luxury

Junkyard Drive: Junkyard Luxury

GAFFA

Demo-cd / https://www.facebook.com/junkyarddriveofficial
Udgivelse D. 03.12.2014
Anmeldt af
Hansen

Så er der den helt brede røvballe, når AC/DC-skyggen falder så tungt, at selv skyggerne får sig en frisk boogie. Der følges meget stramt op på formlen, men sangene er skrevet med sikker hånd og udført helt rigtigt. Alle roller bliver udfyldt lige efter bogen, og alle spiller godt. Spørgsmålet er, om det er for old school, og om man overhovedet kan stille det spørgsmål. Som demo er den lidt tricky at sige meget til, da det på den ene side lyder præcis, som bandet vil have det til, og alting lykkes for dem. På den anden side har jeg lidt svært ved at se relevansen for udgivelser, der bringer så lidt nyt til torvs.

Det er tydeligt, at bandet brænder for det, så ethvert forsøg på at forny eller udvikle ville sikkert have føltes forkert for dem, så det er vel det rigtige, de gør. Det er bare ikke det samme, som at der er lyttere til det. Men står du og mangler en ny plade til knallertklubben, går du ikke galt i byen her. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at gruppen live kan fyre op under den fede rockfest.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA