x
Mike Sheridan og Ensemble Hope og Palle Mikkelborg: DR Koncerthuset, Studie 2

Mike Sheridan og Ensemble Hope og Palle Mikkelborg, DR Koncerthuset, Studie 2

Mike Sheridan og Ensemble Hope og Palle Mikkelborg: DR Koncerthuset, Studie 2

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Koncerthusets Studie 2 var et perfekt sted at opleve den gåsehudsfremkaldende smukke og gåsehudsfremkaldende uhyggelige musik, de fire musikere lokkede ud af deres instrumenter. Rent visuelt så scenen smuk ud med tre Cristal Baschet'er, som i sig selv er tænkt som kunstværker, centralt på scenen omgivet af Mike Sheridans modulare synth-setup, af percussion og af noget, der lød som et dulcimer fra en anden verden.

Koncerten begyndte med delikat skurrende uhygge med små, fine tonale detaljer, så man som tilhører blev ført langsomt, men egentlig ikke blidt ind i gruppens mangefacetterede og organisk voksende, delvist improvisatoriske værk. Der var en tyst højtidelighed i begyndelsen, som fordrede, at lytteren spidsede ører og heldigvis for det, for der var masser af oplevelser at hente for den opmærksomme lytter.

Under Studie 2-udsmykningens billeder af musikkoryfæer som Ben Webster og Else Marie Pade foldede koncerten sig ud med eminent samspil mellem musikerne og en fin forståelse for at give plads til hinanden. I forhold til det sidste skal især Palle Mikkelborg roses for at spille det nødvendige. Med en dårligere forståelse af dette aspekt ville trompeten med sin mere traditionelle klang let kunne have blæst koncerten i stykker, men det var heldigvis slet ikke tilfældet, og han leverede en forbilledlig kontrast til både elektronik og glas- og metalklange.

Undervejs i koncerten blev de skurrende og alligevel glasklare dronende forløb langsomt mere rytmiske, både fordi Marc Antoine Millon (og senere Frederic Bousquet) begyndte at spille på percussionstationens metalliske rør med veltimede kølleslag, dels fordi Mike Sheridan nu satte sig ved synthen, og lydmand David Mascunan lod hans gnistrende, elektriske udladninger cirkulere i surround-anlægget. En yderst tilfredsstillende, ildevarslende knitren og boblen.

Lyden var ekstremt flot, hvilket nok både skyldtes den fornemme opmic'ning, Studie 2's virkelig fine anlæg og akustik og lydmandens forståelse for netop denne form for musiks elegante dynamik. Alt i alt blev det til en fornem koncertoplevelse, som både vibrerede sig ind under huden, stræbte mod himlen og omsluttede publikum med vellyd og forunderligt foruroligende harmoniske gnidninger.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA