x
Stefan Mørk: Songs of Hope

Stefan Mørk
Songs of Hope

Stefan Mørk: Songs of Hope

GAFFA

Album / Egen udgivelse
Udgivelse D. 05.11.2014
Anmeldt af
Espen Strunk

Den 37-årige fynbo Stefan Mørk er egentlig uddannet tonemester - altså sådan en, som laver lyd til film - men har de senere år i al stilfærdighed også markeret sig som sanger/sangskriver. Ikke mindst med duoen Dark & Dear sammen med sangerinden Lonnie Kjer, som imponerede denne anmelder med det Cohen-inspirerede 2011-udspil Glimpse of the Truth.

Nu er Mørk så aktuel i eget navn med et album, som i både cover, titel og tekster kalder på associationer til en vis mr. Springsteen. Sammenligningen er selvfølgelig urimelig, for hverken som vokalist eller sangskriver er Mørk i nærheden af bossens naturlige råstyrke.

Songs of Hope er ikke desto mindre et ganske fint, afdæmpet rockudspil, hvor kompetente folk som Emil De Waal og Gustav Ljunggren hjælper med at følge de kontemplative, ofte selvbiografiske sange til dørs. Et højdepunkt er Frank's Song; danske barndomserindringer omkring EM-sejren i '92 iført amerikanske klæder: "With Danish flags and shirts and shit, We followed every move / and everytime they hit the net, I ruled the world with you." 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA