Travelling Tribes: Artificial Moonlights

Travelling Tribes
Artificial Moonlights

Travelling Tribes: Artificial Moonlights

GAFFA

CD / ILK
Udgivelse D. 04.12.2014
Anmeldt af
Torben Holleufer

Debuten var en plade af de sjældne. Nu kommer den svære toer, det vil sige: ikke så svær, når man råder over fire musikere med betydelig indre rigdom. Samt med den distance til tingene, der gør, at toner og idéer falder som strøtanker og samles til et hele. Sådan er det med denne på en gang eklektiske og underlige plade.

Præmissen er gamelan. Altså den gamle royale musik fra Java og Bali, hvor ofte store orkestre spiller afklaret på gong'er og alskens metal. Ikke den nemmeste musik at lytte til, hvis man da ikke er faldet pladask. Som gruppen her og undertegnede er. Dertil kommer, at man igen har Andreas Pallisgaard til at mikse, og Pinkunoizu-manden og Emil Jensen synes at være sjælebrødre, der godt kan lide underspillede, nærmest kommenterende vokaler, der levner store rum til klange og udtryk. Gamelan-inspirationen til trods er dette ikke en verdensmusikplade, men nærmere en tur rundt i et space, der for undertegnede både minder om firsergrupper som Echo & The Bunnymen og rejser ind i en Screamadelica-agtig verden. Bare hør skivens mestersang, Bitter People, med det vidunderlige soulkor, der vokser frem i den imponerende produktion.

Nu har de her folk også en snert af avantgarde, og det er fedt, når gongerne får lov til at klinge disharmonisk og skurrende, inden poppen igen tager over. Men jeg savner også flere af de der rigtigt gode sange, der gør hele forskellen, ligesom Emil Jensens stemme er så fed, at jeg finder, at den kunne optræde mindre tæmmet.

Det til trods en fed plade fra kunstnere, der vægter originalitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA