x
Nickelback: No Fixed Address

Nickelback
No Fixed Address

Nickelback: No Fixed Address

GAFFA

Album / Universal Music
Udgivelse D. 14.11.2014
Anmeldt af
Keld Rud

For Nickelback, der har ry for at lave strømlinet og forudsigelig grænsende til det beregnede rockmusik, er No Fixed Address i særklasse et midtersøgende og udvandet udspil, hvor canadierne bringer den kredit, de trods alt har for at kunne levere rock med hår på brystet, i fare. Det er ikke alt sammen helt ad h til. Selv om What Are You Waiting For? er en sang, der har fået den store tur med filen, og således fremstår komplet uden kanter, er den forsynet med et uimodståeligt refræn, som kan smelte selv denne anmelders skepsis. Det synes dog også at være et af ganske få lyspunkter på et totalt mørkelagt album, hvad angår inspiration.

Åbningsnummeret Million Miles An Hour er præcis så hurtig til at gå i total tomgang. Mens canadierne gør deres ypperste for at lyde som Maroon 5 på She Keeps Me Up, og det er bestemt ikke rart at være vidne til. Selv for allerede overbeviste tilhængere af bandet synes der at være meget lidt at komme efter. Edge Of A Revolution rocker pålideligt, men budskabet om forandring og omvæltning klinger hult i dette alter for konformitet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA