x
Julian Casablancas + The Voidz: Store Vega, København

Julian Casablancas + The Voidz, Store Vega, København

Julian Casablancas + The Voidz: Store Vega, København

Anmeldt af Sara Elisabeth Nedergaard | GAFFA

The Strokes-forsangeren Julian Casablancas' sideprojekt The Voidz blev dannet i 2013 og udsendte deres debutalbum "Tyranny" i september i år. Albummet indkasserede bandet en 50. plads på NME's liste over de 50 bedste albums udgivet i 2014. Casablancas har udgivet et enkelt soloalbum med titlen ""Phrazes for the Young" i november 2009, men det var altså sammen med sit relativt nye band, den halvdanske rockmusiker tirsdag aften kunne opleves i Vega.

Humor i mørket

Flankeret af trommer, keys, bas og to guitarer kommer Casablancas listende på scenen i bedste Pink Panther-stil. Med fokus på band og forsangeren ansigt begravet i mørke begiver det forholdsvist nystartede band sig ud på en rejse ind i en dystopisk, mystisk verden med en blanding af rock, punk, jazz, blues og heavy. Det første, der slår en som publikum, er Casablancas' karakteristiske stemme, som man kender den fra The Strokes. En masse effekter, undertegnede ikke-musiker ikke vil rode sig ud i at gå i detaljer med, gør dog, at teksterne går fuldstændig tabt. Stort set hele koncerten igennem.

Det er en skam, at Casablancas står indhyllet i mørke, da de resterende bandmedlemmer ikke er de mest udtryksfulde på scenen. Efter første nummer, et inferno af mareridtsagtige sekvenser med elementer af børnehymner, kommer der dog lys på forsangeren, der joker rundt. Julian Casablancas slår distræt på keyboardets tangenter, kaster nonchalant med sin mikrofon og griber den igen som en anden Sinatra og agerer kvælning på guitarspilleren med sin mikrofonledning. Et "Heeeeej. Du ser GODT ud" får også salen til at grine højt.

Akavet…

…er det, når højdepunktet nås, når bandet spiller "11th Dimension" fra Julian Casablancas' gamle soloalbum, der har over fem år på bagen. Jeg bliver i tvivl om, om publikum er her for The Voidz eller blot for at opleve forsangeren fra The Strokes? Ekstranummeret "I'll Try Anything Once" er ligeledes en skæring fra Strokes og høster også et af aftenens højeste bifald. Hm.

Der ligger dog en lille perle gemt i The Voidz' "Business Dog" fra "Tyranny", hvor bestialske heavytrommer er i knytnævekamp med Casablancas' primalskrig. Også under "Crunch Punch" åbner Casablancas for lidt mere interaktion med publikum – måske det har noget at gøre med, at man rent faktisk kan forstå teksten i denne skæring?

Vi mangler noget hero

Et "What is it, Sunday night, or what's going on?" gør salen pinligt bevidst om, hvor kedelige vi er. Jeg føler mig i hvert fald ramt. En lille kerne af fans hopper en smule foran scenen, men derudover er det halvfyldte Store Vega godt nok en speget forsamling. Flere står med hovedet ned i iPhonen, og stemningen er generelt bare lidt… stille.

"Tyranny" er ikke et lettilgængeligt album, og formidlingen fra scene til sal er heller ikke videre publikumsvenlig. I hvert fald ikke når publikum er en flok danskere en mørk tirsdag aften. Da "11th Dimension" bliver eksekveret til u.g., føler jeg en snert af rebelskhed komme op i mig – jeg ville ønske, jeg stod som publikum til koncert med The Voidz på The Rainbow Room i L.A. med en masse drugs i blodet og en smuk rockmusiker under armen. Måske København ganske enkelt ikke var klar til at opleve denne konstellation en tirsdag aften? Det endte i hvert fald med at være en middelmådig affære, hvor koncerten ikke yder pladen retfærdighed. Om det så er band eller publikums skyld, eller en blanding, må være op til de tilstedeværende at bestemme. Jeg holder på sidstnævnte.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA