x
Niels Skousen: VoxHall, Aarhus

Niels Skousen, VoxHall, Aarhus

Niels Skousen: VoxHall, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Siden comebacket i 2002 efter intet mindre end 22 års fravær fra den danske musikscene er det kun gået i én retning for Niels Skousen – og det er opad. Fire studiealbum er det blevet til på disse 12 år, som mandens tilbagevenden indtil videre har varet, og det er fire album, som alle rimer på klasse. Også det seneste i rækken, "Smil Eller Dø", der udkom for en måned siden og er blevet taget mere end vel imod af den samlede danske anmelderstab. Skousen og band præsenterede de nye sange for første gang i et næsten udsolgt Lille Vega onsdag aften, men hvad er det, der sker? Aarhus kan ikke engang præstere at fylde VoxHall bare halvt op, når en af vores vigtigste sangskrivere en sjælden gang kigger forbi med fuldt hold og endda splinternye sange i kufferten.

Men vi, som er mødt frem, får en oplevelse. Ikke ud over det sædvanlige, men mindre kan også gøre det. Hovedpersonen mødes af et varmt bifald, da han entrerer scenen lidt over ni. "Det er kun vores andet job på touren, så vi er ret sultne," siger han. Men opvarmningstiden er lang. Ikke for det unge band, men for Niels Skousen, som virker nervøs. Det kniber i åbningen "Smil Eller Dø" med at falde ind, og selv den gamle klassiker, "Kaptajnen", fremstår en kende for rusten.

Autentisk for alle pengene

Nu sker der heldigvis noget. Vi ender i "Kælderen", og turen derned sætter gang i foretagendet. Skousen stiller her guitaren fra sig, og det gør en kæmpe forskel. For nu skal han udelukkende koncentrere sig om sin sang – og sin gestikuleren til højre og venstre. Han er en verdensmand, som han står der. Han holder foredrag for os, og det er stærkt. Skousen behøver jo ikke at spille på den guitar, for holdet bag ham indeholder så mange kvaliteter, også på den seksstrengede, at det andet er overflødigt.

Første halvleg er velspillet, men der mangler også et eller andet. Hvad det er, bliver jeg først klar over, da værterne byder op til en anden omgang, der virkelig vil fremad. "Vi har taget en gammel veninde med. Hun hedder Isabel og har fået ny kjole på," indleder Skousen efter pausen. Det er ikke nyt revolutionerende outfit, men hvad gør det, når kvinden hedder Isabel? Her må bandet også fremhæves, for kompetencerne står i kø, når de først ruller sig ud.

Det er en decideret fornøjelse at opleve Anders Mathiasen være strengeleger aftenen igennem. Kompagnonen på den modsatte fløj, Kristoffer Munck Mortensen, er også en vigtig brik i aftenens puslespil, og han leverer spillemæssigt en præstation langt over middel. Hvad enten det er den konstante underlægning eller diverse soloer, må gevinsten ved hans tilstedeværen siges at være tydelig. Lige så markant en guitarist han er – lige så lidt tilfører han holdet på andre parametre. For han virker i modsætning til resten af banden ikke til stede. Ikke en eneste gang er der antydningen af et smil eller spilleglæde. Og den burde være tydelig – for bandet er en oplevelse i sig selv.

Det samme er det at iagttage 70-årige Skousen, som virkelig giver sig hen og lever totalt i øjeblikket. Totalt i musikken. Flere gange er det lige ved at kæntre for den store sangskriver, men det gør ikke noget i det store og hele – for det er jo det, manden står for. Det er sådan, han brillerer. Vi får nøglesange på stribe fra det efterhånden store sangkatalog. Den nye "Fredericia Station" river guldbrædderne væk under det modne publikum, og "Lyt Til Din Coach" med Skousen helt ude på scenekanten vækker jubel og begejstring. Ekstranumrene byder på nøglesangen over alle nøglesange. "Herfra Hvor Vi Står" med Skousen på guitar og aftenens første fællessang hele linjen over. Men det er langtfra aftenens højdepunkt, og heldigvis bydes vi op til dans til afslutteren "Go' Aften Danmark" med endnu en af mandens sylespidse tekster.

Det har været en aften med opture, nedture og nogle få magiske stunder. Men som manden selv synger i en af de nye: "Happy days – always." Altid med dig, Skousen.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA