IKI: Lava

IKI
Lava

IKI: Lava

GAFFA

CD / Danish Music & Entertainment
Udgivelse D. 18.12.2014
Anmeldt af
Ivan Rod

Den vokale improvisationsgruppe IKI består af otte kvindelige vokalister fra Norden. Otte meget dygtige sangerinder, som i øvrigt for deres debutalbum, IKI fra 2011, modtog en Danish Music Award Jazz. Gruppens nye album, Lava, er – som titlen indikerer – optaget i Island. Og det album rummer samme utæmmelige vildskab, som naturen i Island. Albummet består af særegne lydlandskaber (frembragt af den islandske guitarist Hilmar Jensson), som kontrasterer de otte vokalisters organiske lyd.

Der er gennemgående noget post-rock-agtigt over udtrykket. Det ene øjeblik. Og noget middelalderligt det næste. Det gælder eksempelvis i overgangen fra nummeret For ærlig til nummeret Elveszett Kiralynö. Turen gennem albummet er krævende, men også dybt fascinerende. På intet tidspunkt forsøger gruppen at holde sig trygt og sikkert midt på vejen. Hele tiden udfordrer nærmer den sig rabatten, som for at teste sin egen evne til at rette kareten op. Og dét formår den altså. Selv om albummet forbliver noget introvert.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA