Electric Guitars: String Fever

Electric Guitars
String Fever

Electric Guitars: String Fever

GAFFA

CD / Target Records
Udgivelse D. 02.02.2015
Anmeldt af
Kristoffer Veirum

Okay! Så med et bandnavn som Electric Guitars og en albumtitel, der emmer af strengefeber, kan man kun forvente en regulær guitarfest. Og det er præcis, hvad Mika Vandborg og Søren Andersen leverer. Naturligvis.

Den dybe tallerken bliver ikke opfundet, nej, men sangene er skarpt skåret inden for genren, og de virker ikke som kun undskyldninger for at spille næste guitarsolo. De bliver presset ud af pappet med den helt rigtige dosering af melodi, indlevelse og guitar-liderlighed.

Titelnummeret oser af Hendrix, som var guitarguden genopstået, Let it Rock giver én lyst til netop dét, og Girlfriend bryster sig af et herligt poppet na-na-na-hook. Rockens kardinaldyder bliver overholdt på She Wants My Guitar, hvor en fræk Ida Corr sniger sig ind på vokal, som var det Guns N' Roses' Rocket Queen

Under den tungt brændende sol drejer du af den amerikanske interstate til et roadhouse. På scenen, bag et kyllingenet, hylder Electric Guitars den seks-strengede. Una cerveza por favor!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA