x
Sleater-Kinney: No Cities To Love

Sleater-Kinney
No Cities To Love

Sleater-Kinney: No Cities To Love

GAFFA

Album / Sub Pop
Udgivelse D. 20.01.2015
Anmeldt af
Finn P. Madsen

De er blevet hyldet i punkredse og udråbt som det bedste amerikanske rockband nogensinde. Skudt en del over mål, vil nogle mene. Dog var den udfarende trio Sleater-Kinney en vigtig brik i halvfemsernes "riot grrrl scene" med nogle politiske og nyfeministiske budskaber, der var lige så skarpladte som en pistol. Efter et årtis pause er Washington-trioen tilbage. Sammen med deres gamle producer John Goodmanson (Blonde Redhead, Blondie, Bikini Kill) er de trukket i arbejdstøjet på No Cities To Love og jager efter sigende et større gennembrud.

Det er måske derfor, de lyder en smule anstrengt og lidt forcerende på Fangless, A New Wave og No Anthems med Corin Tuckes skingre vokal i front og nogle skurrende guitarriff, der aldrig rigtig forplanter sig. Bedre går det på Price Tag, der er skåret over post-punk og noget, der minder om et skævvredent boogieriff, mens Bury Our Friends og titelnummeret finder den melodiske åre, der vokser ved genhør. Ét må man lade Sleater Kinney, deres energi er fuldstændig uovertruffen på No Cities to Love, også selv om de ikke tilføjer noget nyt til billedet om sig selv.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA