x
Diagrams: Chromatics

Diagrams
Chromatics

Diagrams: Chromatics

GAFFA

Album / Tambourhinoceros
Udgivelse D. 19.01.2015
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Bag bandnavnet Diagrams finder man Sam Genders, måske bedre kendt som et af medlemmerne i det engelske folk-elektronica-band Tungg. Diagrams bevæger sig også på folk-inspireret territorium, men mere backet af mere klassisk pop- og rockinstrumentering.

Førstesinglen Phantom Power er et energisk nummer, hvor Sam Genders' skrøbelige vokal får perfekt modspil af akustisk guitar og diskrete blæsere og giver en klassisk poplyd, næsten i stil med Simon & Garfunkel.

Gentle Morning Song og Desolation følger op med lige så høj kvalitet, og man kan på titelnummeret finde et klart slægtskab med irske Villagers. Produktionen er afrundet og sart, og der er masser af nuancer i musikken, der alle får lov til at fylde tilpas.

Dirty Broken Bliss har en klar klang af Yoshimi Battle-æra Flaming Lips, hvor guitar, keys og legesyg melodi spiller elegant sammen. Den guitar-fuzz drevne The Light and the Noise har lidt af den samme stemning.

Chromatics er kort og godt en lille perle af et intelligent indie-/folkrock-album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA