x
Allan Olsen: The Village Recording, Vanløse

Allan Olsen, The Village Recording, Vanløse

Allan Olsen: The Village Recording, Vanløse

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen | GAFFA

På en støvregnfuld søndag havde Allan Olsen inviteret en rundt regnet 70 konkurrencevindere til intimkoncert i det afsidesliggende The Village Recording-studie i Vanløse. Man fristes til at sige, at hvis denne forstad i sin tid var god nok til Van Morrison, så gik det nok også an, at Olsen gjorde stop på den miniturné, hvor hele Sange For Rygere-albummet skulle spilles fra ende til anden.

Anledningen til denne lille tur, der startede i Aalborg i torsdags og sluttes i Aarhus mandag, er, at TDC Play har overtalt den anerkendte sanger til at medvirke i deres unplugged-serie, og for at give publikum noget andet end de i forvejen ret så akustiske Allan Olsen-koncerter, var idéen om at opføre hele 1998-udspillet kommet op. Det var ikke just nogen dum idé, for i et i forvejen pletfrit bagkatalog er netop Sange For Rygere måske Olsens allerstærkeste album, og derfor kunne selv ikke syreregn holde denne anmelder fra at indløse billet.

Klokken 20 sharp traskede aftenens hovedperson ind på scenen iført armygrøn Castro-kasket og matchende fransk militærskjorte og satte sig til rette ved det beskedne udpluk af guitarer. Ved de seneste års Olsen-koncerter har der ellers sneget sig banjoer og mundharper ind, men i aften var det den seksstrengede og stemmen de eneste virkemidler.

Godt nok var vi samlet for at høre Sange For Rygere-albummet, men maskineriet skulle lige varmes op, og aftenen blev indledt med den forsat uudgivne sang, der må formodes at hedde Danse I Måneskin. Den låner i hvert fald hele omkvædet fra Trine Dyrholms 80'er-hit og er dukket op til Olsens koncerter i nu 10 år. Derefter fulgte Talisman og Dalton-sangen Jeg Har Alderen Med Mig.

Herefter startede gennemgangen af Sange For Rygere med Tilfældig Strejfet i en version, der var sat en my ned i tempo og blev indledt med de enormt underspillede, men poetiske linjer:

"Der er ingen steder i verden

som i den her by

hvor en død kat kan få lov til

at ligge og være død"

Derefter den første af albummets skarpe skæbneberetninger Helikoptermyg hvori slagtøj på fantastisk vis rimes med Midnight Cowboy. Vi fik naturligvis også en snak om rygning albumtitlen in mente, for som Olsen tørt konstaterede, så tror da fanden, at rygere dør af deres laster, for de bliver jo syge af at blive forvist ud i kulden for at ryge.

Olsen gjorde flere gange sit for at nedjustere publikums forventninger til aftenen, for som han pointerede, er dette ikke en koncert, da der er ingen af os, der har betalt noget for at være der, og vigtigst af alt, så fik han selv intet for at spille. Det kunne man så tro på eller lade være, men han er immervæk nordjyde…

Den på en måde lidt rockede og på alle måder sylespidse revsersang Streger Af Slim fulgte i en anelse mat version. Bevares, for som der tidligere blev fortalt, havde Olsen været til fest natten før og var ikke helt kommet sig endnu – en helt fair undskyldning til en søndags-ikke-koncert. Sangen blev i øvrigt afsluttet uden brug af mikrofonstativet som sliderør, noget han ellers flittigt har benyttet sig af under koncerter til netop denne sang.

Den kollegialt varme Mens Folk Snakker fulgte foran det eksemplarisk lyttende publikum. Dernæst fik Olsen rodet rundt i rækkefølgen og spillede En Anden Mands Pige med et vers, der ville være en Johnny Cash-mord-ballade værdig.

"Sidst det gik galt røg jeg ind et par år

for afstumpet vold som det kaldes

et tyndarmet fjog kom for tæt på Mari

jeg snittede ham fra øre til hals – Ron Hubbard

fra øre til hals"

Sangen, der var blevet sprunget over beskrev Olsen selv som episk, og det er mildest talt rammende. For der var tale om Ballade Om T.T.T. /August '68, som den hedder på papiret, men kendes og elskes som Balladen Om Tårnspringer Thomsen fra Tåstrup. En ordentlig mundfuld af en sang på 14 vers og sammen med Taberens Søn nok de to nøglesange i den aldeles imponerende diskografi.

En anden ballade fulgte, nemlig Ballade Om Smutti, en sang, der ikke ligefrem er blevet voldspillet til koncerter og denne aften blev fulgt til dørs med et freestylet vers. Herpå den fine og valsede Før Du Spør' Hende, der handler om at acceptere, at en eks er kommet videre i livet.

Som nævnt indeholder Sange For Rygere flere skæbneberetninger, og Staklernes Hus ryger også ind under den kategori, i en benhård sang om fordomsfulde mennesker. Afrundingsvis fik vi den skæbnesvangre albumafslutter Når En Ung Mand Slår Ihjel, og hvis ikke Olsens næsten falset-frasering mod slutningen signalerede, at han nu for alvor havde sunget sig varm, så gjorde den efterfølgende udmelding. For aftenen var nemlig ikke færdig endnu, selvom målsætningen med at spille albummet fra ende til anden var nået. Men først skulle Olsen lige slå en streg og ryge en af de slankende cigaretter.

Første sang efter rygepausen var endnu en skæring fra det seneste Dalton-album i form af den fordanskede og Olsen-ficerede udgave af Bob Dylans Girl From The North Country her under navnet Hvis Du Rejser Mod Nord. Inden sangen fik Olsen forklaret, at det var meget almindeligt, at sangskrivere låner og stjæler fra hinanden og at Dylan vist også havde ladet sig inspirere af en anden sang, da han skrev Girl From The North Country. "Every artist is a cannibal, every poet is a thief" som en helt tredje sangskriver engang har formuleret det.

En sang, som kun Allan Olsen kunne forfatte fulgte, for der blev sangen Miss Pachoulia luftet, med en beskrivelse, der lød "det er ret beset en sang der handler om narrefisse." Og hvilken sang! Den gav i hvert fald godt med varme i vinterkinderne af at smile.

Til at runde hele den ni kvarter lange seance af fik vi først den fine Lille Ørred fra forrige års Jøwt-album samt en endnu nyere fiskesang i form af Klumpfisken fra sidste års spillefilm af samme navn.

Af en ikke-koncert at være kunne man næppe have forestillet sig så god en aften som denne. For den aldeles veloplagte og underholdende Allan Olsen havde med vid og bid tryllebundet det opmærksomt lyttende publikum med disse fantastiske filterløse sange.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA