x
Manfred Mann: Lone Arranger

Manfred Mann
Lone Arranger

Manfred Mann: Lone Arranger

GAFFA

Album / Creature Music
Udgivelse D. 15.12.2014
Anmeldt af
Henrik Friis

Manfred Mann har sat sit Earth Band på kort pause og udgiver i stedet et af de meget sjældne solo-album (det første siden hans Plains Music-projekt i 1991!).

Når det gælder vovemod, tynger alderen ikke den 74-årige sydafrikaner: Keyboard-virtuosen har før været fortolkningens mester – tænk bare på Dylan's Mighty Quinn og Springsteen-perlerne. Her inviterer han alle fra Kris Kristofferson og Victoria Tolstoy til Carleen Anderson og den svenske forfatter Håkan Nesser om bord til at give bud på klassiske Concerto de Aranjuez, Doors, T. Rex, Queen, Prince m.fl. – eller når han "svarer igen" på The Prodigys, Kayne Wests m. fl. samplinger fra Manns eget katalog.

Godt udgangspunkt – men resultatet er blandet: De mest vellykkede er numrene med svævende, jazzy groove, hvor tyske Till Brönners lyriske trompet er gennemgående element, og hvor Manns egen signatur, den bøjelige legende Moog, også lader sig høre. Men på et udspil med Doors' Light My Fire som det mest genkendelige, og med alt fra rock over popklassisk til hiphop og letbenet disco-feel, er resultatet desværre mere interessant form end nødvendigt indhold.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA