x
Liima: Atlas, Aarhus

Liima, Atlas, Aarhus

Liima: Atlas, Aarhus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I februar 2014 holdt Efterklang "The Last Concert" i barndomsbyen Sønderborg. Der var dog ikke tale om Efterklangs endeligt, men gruppen ville fundamentalt ændre den måde, de arbejdede på, meddelte de dengang – ikke flere lange turnéer og tilbagevendende albumudgivelser. Siden har Efterklang været medskabere af internetradioen The Lake, som de stadig er med til at drive, og de har også lanceret gruppen Liima, som består af Efterklangs medlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg og den finske slagtøjsspiller og trommeslager Tatu Rönkkö, som i to år har spillet med Efterklang live. Liima gav deres første danske koncert på Atlas i Aarhus fredag aften, hvor en næsten fyldt sal tog imod dem.

Allerede inden bandet kom på scenen, kunne man se, at Liima ville være noget andet end Efterklang. Tidligere instrumenter som trommer, slagtøj og guitar var udgået til fordel for en omfattende maskinpark bestående af keyboards, mikserpulte, effektenheder og meget mere, og en el-bas var eneste traditionelle rockinstrument på scenen. Da bandet indfandt sig, viste Tatu Rönkkös bidrag til musikken sig hurtigt. Han stod for de håndspillede, elektroniske beats afviklet fra en trommemaskine, altså den totale sammensmeltning af menneske og maskine. Disse meget fantasifulde og varierede beats udgjorde et centralt element i Liimas sange, der generelt var mere midt-tempo-groovy og dansable, men mindre melodiske end Efterklangs.

Selvom mange kompositioner bød på lange instrumentalpassager, var der dog tekst og vokal i de fleste numre fra Casper Clausen, der også er/var sanger i Efterklang. Hans stemme, som hos Efterklang ellers blev mere og mere fyldig og ekspressiv for hver pladeudgivelse, var dog ofte kørt gennem diverse elektroniske filtre – heldigvis ikke AutoTune, musikkens svar på Botox, men vocoder og lignende, hyppigt tilsat solid rumklang. Helt i tråd med musikkens samspil mellem menneske og maskine og et fænomen, vi kender tilbage fra Kraftwerk i 70'erne. Det fungerede da også fint i mindre doser, men fyldte generelt lidt for meget, når man nu ved, hvilken smuk stemme Clausen er i besiddelse af.

Omvendt var Rasmus Stolbergs spil på el-bassen mere intenst og aggressivt, end jeg har hørt nogensinde i Efterklang, og det var et kærkomment spark mod det elektroniske univers. Et univers, hvor intensiteten i øvrigt blev understreget af en stemningsfuld, sparsom lyssætning i blå og grønne nuancer.

Et højdepunkt var sidste nummer i det ordinære sæt, "Trains in the Dark", et dansevenligt og næsten hitpotentielt up-temponummer, hvor Casper Clausen som en lille gimmick også spillede på blokfløjte. Sangene viste sig i øvrigt at være noget længere end Efterklangs – de i alt 12 numre skulle sammenlagt bruge halvanden time på at folde sig ud.

Publikum klappede stadig mere begejstret, og Liima virkede også oprigtigt beærede over den varme modtagelse. Nogle af de meget hurtigskrevne sange er stadig under udvikling, og som Casper Clausen sagde: "Næste gang vi kommer, bliver det endnu mere professionelt." Det tror jeg gerne.

Alt i alt en spændende aften med nogle særdeles talentfulde musikere, som ikke ser sig tilbage. Det er selvfølgelig svært ikke at sammenligne Liima med Efterklang, og her må jeg tilstå, at skulle jeg vælge, ville jeg uden tøven vælge Efterklang. Der er ikke de samme musikalske nuancer og melodiske og æstetiske kvaliteter i Liima, ikke endnu i hvert fald – måske fordi gruppen helt bevidst skaber musikken meget hurtigt. Mindre kan dog også gøre det, og der er meget spændende at komme efter i Liima, ikke mindst de hittepåsomme håndspillede beats, og eventyrlysten er den samme i begge bands. Jeg glæder mig til at følge Liima fremover.

Opvarmning: Kaptajn Ørentvist ****

Inden Liima fik vi en god halv times opvarmning ved duoen Kaptajn Ørentvist alias de særdeles erfarne danske musikere Jørgen Teller (sang, guitar) og P.O. Jørgensen (trommer, slagtøj), der har været aktive på musikscenen siden slut-70'erne, ofte inden for den mere eksperimenterende musik.

I Kaptajn Ørentvist spillede de også musik langt fra mainstream i en slags blanding af støjrock og avantgardejazz med uforudsigelige musikalske forløb, hyppigt elektronisk efterbehandlet vokal, masser af effekter på guitaren (der ofte var dyb og truende og lød mere som en bas), spoken word-passager og hyppigt skiftende taktarter – dog med fokus på et aggressivt udtryk, hvor trommerne blev korporligt afstraffet, så man næsten frygtede, at de ville brase sammen. Det skete dog ikke, og Kaptajn Ørentvist havde også styr på samspil og virkemidler. Musikken var dog næsten for brutal i forhold til Liimas langt mere imødekommende toner, men publikum blev i hvert fald rusket i gang.

Liima spiller til Northern Winter Beat i Aalborg 31. januar og i Copenhagen Jazzhouse 26. marts 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA