x
Diverse kunstnere: 70th Birthday Time Will Tell, Pumpehuset

Diverse kunstnere, 70th Birthday Time Will Tell, Pumpehuset

Diverse kunstnere: 70th Birthday Time Will Tell, Pumpehuset

Anmeldt af Henrik Bæk | GAFFA

Endnu engang kunne Pumpehuset i det indre Købenavn danne rammen om et flot reggaearrangement til ære for Bob Marley, der på fredag den 6. februar ville kunne fejre sin 70 års fødselsdag, hvis ikke en fremskreden og uhelbredelig cancer skulle bringe en ende på den kun 36-årige jamaicaners liv. Robert Nesta Marley døde den 11. maj 1981 efter længere tids sygdom og ligger i dag begravet i Nine Miles på Jamaicas nordkyst med en bibel i den ene hånd og en guitar i den anden.

Marleys betydning for udbredelsen af reggaemusikken til de fire verdenshjørner og hans kald til at tale de svage og undertryktes sag og som en ambassadør for Rastafari gjorde ham til en legende.

At Bob også har haft enorm betydning for hans herboende landsmænd, er flere gange kommet til udtryk gennem disse fødselsdagsarrangementer, som Sky Juice Promotion stort set hvert år har gennemført siden 1994. En stærk vilje til at holde reggaefanen højt og hylde jamaicansk kultur har gjort Sky Juice til en institution i dansk reggaesammenhæng, og det er vanskeligt at kunne forstille sig andre stable et så flot arrangement på benene i København. I år var ingen undtagelse, og programmet og arrangørerne havde sammensat et både varieret og godt program, hvor der var noget for enhver smag.

Programmet bød blandt andet på et tilbagelænet og afslappet akustisk liveindslag med fem unge fyre, der sang Marley-sange repræsenteret ved Reggae for The Young/Kids, poesi fra henholdsvis Trinidad & Tobago og Jamaica. Sidstnævnte i skikkelse af den herboende jamaicanske digter Blakk Gold. Herefter var der velsignelser til Jah Rastafari med The Nyabinghi Drummers og de traditionelle thunder-, funde- og repeatertrommer.

Gruppen sang By The Rivers Of Babylon og Rastaman Chant, der oprindeligt blev indspillet af The Wailers tilbage i 1973 og overlod herefter scenen til den egentlige livemusik med bandet Fyah Starters, der for alvor satte ild i reggaekludene med sangerne Jah Turban, Ida Ambrose og Dean Thompson. Sidstnævnte overraskede med sine to flotte versioner af Marley-numrene No Woman No Cry og Iron Lion Zion, der gav et stort bifald og samtidig lover godt for Deans kommende ep, der forventes på gaden i marts/april. Det kan være svært at synge Marley-numre, og kun ganske få lykkes med det så overbevisende, som Dean gjorde det i aftes.

Herefter entrede den herboende jamaicanske singjay Jah Turban scenen, og godt backet af Fyah Starters gav han flere smagsprøver på sit aktuelle cd-udspil Mama Africa.

I mellem sceneskiftene spillede Sky Juice Sound vaskeægte Marley klassikere og andre reggaehits, så gryden blev holdt i kog, indtil Etana indtog scenen med sit suveræne liveband, der består af musikere fra Buju Bantons tidligere Shiloh Band og Jimmy Cliffs nuværende backing band.

På det tidspunkt var klokken blevet 0:45, og en særdeles veloplagt og storsyngende Etana gav flere af sine største numre fra hendes syv årige karriere sammen med et par Marley specials i aftenens anledning. Etana er en af de få kvindelige reggaesangere, der har kunnet stå distancen i en ofte mandsdomineret verden og beviste, at hun mester den sjældne kunst at synge lige så godt live som i studiet. Det har dog ikke altid været en let kamp, betroede hun sig efter koncerten til GAFFAs udsendte, men hun fortalte, at hun i de situationer ofte tænkte på de kampe, hendes mester Bob Marley måtte tage for at bringe reggaemusikken ud. "Then I have no reason to complain. He paved the way for us to follow", sagde Etana.

Etana er cd-aktuel med albummet I Rise, som hun efter koncerten signerede til sine mange fans, ligesom hun velvilligt stillede op til fotografering og smalltalk med de fremmødte. I sandhed en stor stjerne med begge ben på jorden, men med en himmelsk stemme. En time senere blev det den første Grammyvindende reggaesanger Michael Roses tur til at komme på scenen, og han fortsatte oplagt reggaefesten indtil klokken 03:00 med et overflødighedshorn af numre fra sit store bagkatalog, der næsten går 40 år tilbage i tiden. Her var der reggae-nostalgi for alle pengene med numre som I Love King Selassie, Sensimilla, Bull In The Pen, Chill Out og mange flere fra hans periode med vokaltrioen Black Uhuru. Med sædvanlig coolness - iført solbriller og hans lange dreads viklet op i en bandana – viste Rose, hvorfor han stadig er en af de mest karismatiske reggaesangere, selvom stemmen måske ikke helt er der, hvor den var for tredive år siden.

På dette tidspunkt var det fremmødte publikum i en desværre ikke fyldt sal blevet varmet godt op af ikke mindre end seks timers reggaemusik, så selvom det var koldt udenfor, så er jeg sikker på, at folk kunne holde varmen hele vejen hjem.

Tilbage er der kun at ønske Bob Marley tillykke med dagen og et stort Big Up til Sky Juice for en uforglemmelig reggaeaften.

Vi kommer igen næste år.

PS: Eftersom undertegnede afviklede aftenens reggaeseminar om Rastafari, Pinnacle og Bob Marley, er seminaret ikke anmeldt her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA