x
Diverse kunstnere: Northern Winter Beat, Aalborg

Diverse kunstnere, Northern Winter Beat, Aalborg

Diverse kunstnere: Northern Winter Beat, Aalborg

Anmeldt af Jan Lambæk Hansen | GAFFA

På tredje og sidste festivaldag i Aalborg kunne man opleve blandt andre Lust for Youth, Swoolish og Gazelle Twin. Min aften startede på Skråen, hvor jeg skulle opleve både manglende professionalisme og total perfektion. 
 
Young Dinosaur **
Første navn på scenen var Young Dinosaur, og det var da også unge, måske ikke dinosaurer, men knægte, der skulle give koncert.  
 
Stilmæssigt kunne de minde lidt om den poprock-genre, der tonede frem i starten af det nye årtusind. Lydbilledet emmede lidt af Stereophonics og Incubus. Desværre lever Young Dinosaur ikke op til arven. Forsanger Eske Nielsen rammer forkert på flere toner, og bandet spiller til tider forbi hinanden. Det er værst i starten, men også i slutningen, hvor guitarist Andreas Murga spiller helt skævt.
 
Forklaringen på den uheldige optræden skal nok findes i en hashtåge. Man får i hvert flere gange indtrykket af, at Eske Nielsen er æskeskæv. Måske han bare er en konfus ung fyr. Alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham. Han siger nogle spøjse ting og forekommer goofy, men han er samtidig enormt karismatisk. Og selvom han misser flere toner, så har han en fin stemme. Der er nemlig også enkelte, eller få, lyspunkter (afhængig af øret, der hører) i det samlede sæt. 
 
Meget mere er der ikke at sige. God musikstil, men middelmådig eksekvering. De to stjerner må dog ikke opfattes som en afklapsning. De skal opfattes som en venlig, men bestemt påmindelse om, at der skal bruges mere tid i øvelokalet. 
 
 
Tue Track - dj-sæt ******
Når man anmelder en dj, så er det helt andre parametre, man måler på, end når man anmelder "rigtige" musikere. Tue Track ligger dog midt imellem dj og "rigtig" musiker, da han varmer op til Marvelous Mosell-koncerten, hvor han jo selv er med "in the back". 
 
En dj skal passe sine knapper og plader, og der er hele tiden noget at se til - hvis man altså ikke har indspillet sit sæt på forhånd, som visse store dj's gør. Af samme årsag er der naturligvis ikke meget stageperformance. Det er der ikke tid til. Nogle dj's går så amok i lydeffekter og andet gøgl. Andre dj's gør en dyd ud af at gejle publikum op med opfordringer om "hænderne i vejret" og den dur. 
 
For mig handler det om "track selection". De gode numre. Om der er flow og sammenhæng. At der ikke cuttes hvert halve minut, så man bliver stresset af musikken. Derfor er Tue Track en stjerne i mine ører.
 
Der er blaxploitation i luften, da Tue får sat kog i gryderne. Klædt som en ung LL Cool J giver han det sparsomme publikum soul og funk med knivspidse hip-hop og disco. Det er det bedste fra 70'erne med referencer til 80'erne og 90'erne. Hold nu kæft, hvor er det fedt. 
 
Og så Tue Track jo en håndværker. Lækre overgange og smooth scratching. Havde jeg ikke stået med en kuglepen i den ene hånd og en blok i den anden, så havde jeg rystet sprækken i min ryg fra start til slut. Det var den perfekte indledning til rapkoncert med Mosell. 
 
Og en anmeldelse af Marvelous Mosell? Må I læse i arkivet.
 
Nu ryger blokken nemlig for en stund. Halebenet kan ikke længere holde sig stille.
 
 
Pete Hook - dj-sæt ****
 
Bassisten fra Joy Division/New Order skulle sætte gang i festen på 1000Fryd i hjertet af Aalborg, da klokken havde passeret midnat. Den første halve time bestod primært af ordinære EDM-numre, men så tog han techno-klassikerne fra 90'erne frem, og så kom gæsternes hænder helt automatisk i vejret.
 
Der er ikke så meget at sige om sættet. Pete Hook er ikke en teknisk dygtig dj, og hans track selection er temmelig mainstream med lidt for sikre floor fillers. I forhold til musikvalget hørte jeg ikke noget, jeg ikke kunne have hørt en anstændig dj spille på et diskotek i København eller Århus. Faktisk var hans track selection temmelig forudsigelig. Når det er sagt, var hans musikvalg lysår bedre end det, man bliver udsat for i Jomfru Ane Gade. Og der er intet i vejen med at være crowd pleaser - faktisk er det dj'ens vigtigste opgave efter min mening. 
 
Pete Hook fik sat gang i festen.
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA