x
Champs: Vamala

Champs
Vamala

Champs: Vamala

GAFFA

Album / Play It Again Sam
Udgivelse D. 23.02.2015
Anmeldt af
Christian Erin-Madsen

"I've been running circles lately, I've been doing time," synger Champs på titelnummeret Vamala. En popskæring, der med sit drømmesvævende, repetitive refræn er heftigt afhængighedsskabende, og der er mere, hvor det kommer fra.

Af coverbilledet kunne det være let at koble drengene til at have mistet jordforbindelsen, men her er det ment som en hyldest til deres letsvævende stemmer ovenpå den bløde indie-pop og deres variation imellem numrene.

Brødrene Michael og David Champion har ikke hvilet på laurbærrene, siden de for kun et år siden udgav deres hidtil eneste album, men det er, som om de er modnet melodisk sammenlignet med det mere ligefremme og let teenage-hjerte-omklamrende touch, der prægede det tidligere album.

Numrene svinger ud og ind imellem balladen the Balfron Tower, den melodisk set I Got You On Tape-agtige 3000 Miles, den mere klassiske americana-singer-songwriting på Forever Be Upstanding og Roll Me Out. Og så er der et nummer som Sophia, der er mere Beatles-klassisk. Der er med andre ord en del at gå på opdagelse i. Det smukke er mest af alt bandets nøgent enkle tilgang til numrene. Flere steder akkompagneret af to eller ligefrem et instrument. Såre enkelt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA