x

M.E.T.A
M.E.T.A EP

M.E.T.A: M.E.T.A EP

GAFFA

Demo-cd / http://musicofmeta.bandcamp.com/album/m-e-t-a-ep
Udgivelse D. 03.03.2015
Anmeldt af
Hansen

Et sted midt imellem triphop og Depeche Mode står denne danske duo og prøver at finde sit eget udtryk. Det er egentlig et okay forsøg, og der er rigtig mange ting, der lykkedes for dem. Der, hvor det driller, er når de bliver lidt for genretro, og det er meget omkring vokalens fraseringer. Maria har en god stemme, men man får hurtigt nok af børnerimene og de krumspring, som Portishead kørte i sænk. Jeg er ikke i tvivl om, at hun kan meget mere end det, og det virker lidt for letkøbt.

Musikken fungerer bedst, når der bliver åbnet for sluserne, og det grimme får plads. Andreas kan både de dramatiske pads, effektede beats og spinkle lyde, der skaber kontrasterne. Og jo mindre han prøver at følge idolerne, jo bedre går det for ham, og jo mere naturlig plads bliver der i mixet til Maria. Personligt kan jeg bedst lide bonus-nummeret A Song For Amira, der peger mest i retning af en personlig lyd, med farlig tremolo, lurende guitar, og endelig giver Maria sig lov til at slippe lille-pigen og synge til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA