x
Tenacious D: Falconer Salen, København

Tenacious D, Falconer Salen, København

Tenacious D: Falconer Salen, København

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Der er dem som mener, at Tenacious D er en omvandrende joke, et ironisk/sarkastisk trut i trompeten mod det etablerede rockmiljø og alle dets attituder. Skabt i forlængelse af film og serier, som om de ikke mener det ikke rigtigt alligevel - det der med de store koncerter.

Efter i aftes i Falconer Salen er indtrykket, at det vist kun er en meget lille del af sandheden.

Man kan ikke have så mange rablende indfald – og ikke mindst styre dem og slippe af sted med dem - uden at være fandens dygtig. Det har kostet enorme mængder af kedelige øvetimer for at være så sjov – og samtidig være værd at lytte til.

Frontmændene er mere end et ekko af tv-showet Tenacious D tilbage i 1999 (med egoflip-undertitlen "The Greatest Band on Earth"). Fænomenet nåede først rigtigt til Danmark i forbindelse med deres selvbetitlede debutalbum i 2001. Ikke mindst fordi Dave Grohl fra Foo Fighters og tidligere Nirvana sad bag trommerne. Dengang.

I går var de kun de to hovedpersoner. Jack Black og Kyle Gass. To stemmer, to akustiske spader. Og så en mega fest.

Køen foran en af hovedstadsområdets største scener sagde noget om, at det her ikke var hvem som helst. Men efter i aftes minder det lidt om fremtidige, varige forbindelser.

Der koketteres, når man laver en sang som "Tribute (the best song in the world)", og synger igennem som om det virkeligt var det.

Jack Black er en fantastisk sanger. Han kan gå fra det bløde, lyriske som i en særdeles melodiøs sang som "Throw Down" til en drivende, blues´et udgave af Led Zeppelins "Rock and Roll". Og så videre til en skinger Ozzy-parodierende udgave af "War Pigs", der oprindeligt indledte det berømte 1970-album fra Black Sabbath med den uforglemmelige titel "Paranoid."

Da han posthumt udnævnte Ronnie James Dio til "den største heavy metal sanger i alle tider" i den følsomme hyldestsang "Dio", så var det ikke blot klædeligt ydmygt for en ligeledes stor sanger. Det var også en hilsen til en ven.

Jeg har selv haft fornøjelsen at møde Dio bag scenen ved den nu nedbrændte KB Hallen til et interview. En meget venlig, skarp, lille mand med en stor stemme. Og hamrende seriøs med sine ting.

Det samme kan man sige om Tenacious D. Uanset de også har masser af roterende fis i en sang som "Fuck Her Gently". For ikke at tale om en mildest talt malplaceret "fløjtesolo" fra Kyle Gass. Der er også bund i dem. De blader sig ligefrem i politik, og har skældt George Bush ud og holdt støttekoncert for Obama.

Vi er i spøjs afart af heavy metal, hvor alt er tilladt. Selv om de i år den 8. februar fik Grammy award, for "Best Metal Performance", så kunne de sagtens slutte sættet med noget så antikveret som et Beatles-cover (Vi spiller det bedre end dem! fastslog Jack Black – som i øvrigt vist gerne vil have sine navne i den rækkefølge.)

Jack Black og Kyle Gass har efter sigende et fjerde album med egne numre undervejs. Hvis de fortsætter stilen og det høje niveau er der virkeligt noget at glæde sig til.

Var der slet ikke noget, der haltede i går? Tjah. Lydbilledet bliver selvsagt lidt begrænset af kun to akustiske guitarer. Nogle numre som titelnummeret fra 2012-albummet "Rize of the Fenix" skreg på elspade, pumpebas og betontrommer. Men det gav så mange point at køre den igennem akustisk, at min sidemand med langt, grønligt hår - og alt andet i sort - nåede at sige "hold kæft en fed koncert!" tre gange inden jeg nåede swingdøren.

Det var vise ord, som sagtens kunne gentages.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA