x
Carl Barât And The Jackals: Let It Reign

Carl Barât And The Jackals
Let It Reign

Carl Barât And The Jackals: Let It Reign

GAFFA

Album / Playground
Udgivelse D. 16.02.2015
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Efter at have turneret rundt med gendannede The Libertines, der for tiden er i gang med at smede et comebackalbum sammen, klemmer den mindst dysfunktionelle af de to frontmænd Carl Barât nu en ny soloplade ud med fynd og klem. Det er dog ikke i nærheden af at have den charme som den teatralske og romantiske affære, der udgjorde solodebuten for fem år siden. Det starter ellers lovende med den huggende Glory Days, der viser, at Barât ikke kun kan sin The Clash til fingerspidserne, men også hele Joe Strummers solokarriere. Også Summer in the Trenches er en kæk energiudladning, af den slags, som det kommende Libertines-album gerne må svømme over af, men så er det også ved at være det med de rigtigt mindeværdige stunder.

Resten af den 35 minutter korte plade byder da på medrivende momenter, men der er bare ikke rigtigt noget, der sætter sig fast. Værst er det i den skingert skrålende March of the Idle eller Beginning To See, der leveres i halvt tempo i forhold til de omkringliggende numre og ærligt talt er noget af det mest ligegyldige,Barât har udsendt – og her er trods alt tale om manden bag de lidet besnærende Dirty Pretty Things-plader.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA