Young Flowers: Atlas, Aarhus

Young Flowers, Atlas, Aarhus

Young Flowers: Atlas, Aarhus

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Inden for de senere år har flere og flere af datidens markante bands taget del i nutiden og gendannet sig til et eller andet. I den sidste måneds tid har pionererne inden for syrerocken, Young Flowers, været på deres første deciderede turné siden midten af 1970'erne - næsten i samme opstilling som dengang. Eneste udskiftning har været nødvendig, da den originale trommeslager, Ken Gudman, desværre døde i 2003, så Young Flowers anno 2015 er med tidligere Gasolin'-mand, Søren Berlev, som fyrbøder.

Og det er alt andet lige en mere end heftig holdopstilling, der stilles med i aften på Atlas, som faktisk er mere eller mindre fyldt. Det er intet mindre end tre legender, der kaster stjernestøv ud over os fremmødte. Lysene dæmpes kvart over ni, og Young Flowers indtager scenen – og ja, de er blevet ældre. Peter Ingemann er alderspræsidenten på over 70, men han også mere end det. Han er chefen i foretagendet. Det er der ingen tvivl om fra første gang, manden åbner munden og byder velkommen. Han er bunden i det hele, når han med sit eminente spil på bassen sørger for, at musikken kommer helskindet i havn efter en af aftenens utallige improvisationer.

Hjertet slår stadig

Fra første akkord i "Drømmesyn", som åbner det timelange første sæt, er det krystalklart, at her er på ingen måde tale om nogle veteraner, der fedter den hjem med et halvtrist nostalgitrip. Selvfølgelig er der nostalgi for alle pengene – men det er eddermame nutidig nostalgi. Der spilles mildest talt som død og helvede, og Ingemanns diktion af de danske og engelske tekster er totalt unik. Han er faktisk uden sidestykke og stadig 28 år indeni, når musikken trykkes af. Progressiviteten er malet i øjnene.

Peer Frost fremstår som person tilbageholden, men udfører sit arbejde så fantastisk, at det til tider bliver surrealistisk. Han bruger musikken som et talerør til publikum. Hvad enten det er blues i "3 Birds" eller de evige soli i højdepunkterne "Søgelyset" og "Oppe I Træet", der får selv det siddende publikum op at stå. Peter Ingemann har forinden fortalt om et band, der er meget i vælten for tiden, nemlig Steppeulvene. "Vi var jo vandkæmmede drenge ved siden af dem," siger han, og vi får Steppenwolfs "The Pusher", som Søren Berlev er stærkt medvirkende til gynger forbilledligt.

Hilsen til Cream

Young Flowers udgav et fåtal af album, men "Blomsterpistolen", lavet til salige Thomas Windings tv-serie af samme navn, og "No. 2" står som to hjørnesten i dansk rockhistorie og ikke uden grund. Fra sidstnævnte er "The Daybreak" koncertens smukkeste indslag med den lidt mere nedbarberede liv og soli en masse signeret af Peer Frosts elektriske guitar. Den er lagt ind et passende sted i anden afdeling, for den bringer noget andet end bandets signaturlyd.

Der spilles på opfordring i aften. En mand har ønsket B.B. Kings "You Upset Me Baby", som får en over nakken. Det her er rock'n'roll. Stort, varmt og livgivende på alle tænkelige måder. Senere sender bandet en hilsen til Cream med "Sunshine of Your Love" og "Tales of Brave Ulysses", hvor især førstnævnte med sit karakteristiske riff får unge som ældre til at smide hæmningerne. Publikum er faktisk ellevilde og svarer fint tilbage på Peter Ingemanns indgangsreplik til ekstranummeret: "Lad mig høre jer lave noget hysteri," og folket responderer prompte. Vi danser hjem på boogien "25 Øre", hvor der naturligvis jammes og leges. Der er blevet leveret musik med masser af intensitet, men også så autentisk, at den sidste stjerne er umulig at komme udenom.

Tænk at kunne sætte nye standarder her mere end 40 år efter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA